Projekteringsleder for Broer og Konstruktioner - Banedanmark
Er du en erfaren fagperson, der søger faglig udvikling og vil bidrage til samfundets fremtidige infrastruktur? Ønsker du et job med både ansvar, mening og plads til at vokse?
Hos Danmarks største infrastrukturforvalter, får du muligheden for at gennemføre nogle af landets mest betydningsfulde anlægsprojekter. Du vil være en nøglespiller i udviklingen af fremtidens jernbane – med aftryk, der kan ses i både landskabet og samfundet i generationer frem.
Din rolle som projekteringsleder
Du bliver det tekniske omdrejningspunkt i projekterne inden for faget Broer og Konstruktioner – samt et bindeled mellem projektledelse og rådgivere. Du får ansvar for, at projekter som modernisering af banestrækninger, nybygning af broer og ombygning af konstruktioner bliver gennemført med høj kvalitet og rettidig levering.
Dine nøgleopgaver:
- Planlægge og koordinere projekteringen af konstruktionsprojekter
- Være faglig sparringspartner og samarbejdsskabende på tværs af fagområder
- Kontrollere og udfordre tekniske leverancer fra den projekterende samarbejdspart
- Bidrage til et respektfuldt, inkluderende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø
- Udvikle og forbedre arbejdsmetoder og standarder baseret på erfaring og læring
Hvem er du?
Du er uddannet som konstruktør, broingeniør, ingeniør med erfaring inden for broer og konstruktioner eller lignende. Vi ser gerne at du har minimum fem års erfaring fra tekniske projektroller – gerne inden for anlæg, brobyggeri, entreprenørbranchen eller rådgiververdenen. Du trives med struktur og kvalitet, og du har lyst til at bringe dine tekniske færdigheder i spil i en rolle, hvor du både sikrer fremdrift og skaber værdi for samfundet.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med projektering af brokonstruktioner, enten af ny-anlæg eller fornyelse
- Har gode samarbejdsevner og kan navigere i et komplekst tværfagligt miljø
- Har lyst til at videreudvikle dine faglige kompetencer og bidrage til fælles læring
- Trives med både standarder og forandring – og kan være med til at forbedre begge dele
- Er løsningsorienteret og formår at skabe overblik
Et arbejdsfællesskab med plads til udvikling og faglighed
I sektionen Broer og Konstruktioner, bliver du en del af et mindre, tværfagligt team med forskellige faglige kompetencer, på kontoret i Fredericia. Her vægter vi tæt faglig sparring, vidensdeling og et godt arbejdsmiljø højt, så både udvikling og trivsel får plads.
Teamet har det faglige ansvar for broer og konstruktioner i Banedanmarks projekter og bidrager til at forme jernbanens fremtid teknisk, strukturelt og bæredygtigt.
Du indgår samtidig i et bredere netværk med kolleger i København og Aarhus faglig sparring på tværs.
Her er hvad en af dine nærmeste kollega siger om at arbejde i Anlægsprojektering:
“Der er ikke nogen dage eller opgaver der er ens, men det der er genkendeligt i hverdagen, er de gode kollegaer. Ingen står alene, og vi løfter sammen.”
– Mark Joseph Ashby, Projekteringsleder
Vi tilbyder
- En central rolle i samfundskritiske projekter
- Gode muligheder for faglig- og personlig udvikling
- En fleksibel arbejdsplads med fokus på balance og trivsel, med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.
- Et inkluderende og uformelt miljø, hvor din erfaring bliver værdsat
- Flextid og betalt frokostpause
- Sundhedsordning gennem Falck Healthcare
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, provins. For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Teamleder Almir Hodzic, på 21140253 og Sektionschef Annika Steiness på 2482 6718
Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden.