Psykolog til Selvmordsforebyggelse i Region Syddanmark
Vi søger en psykolog, der vil være med til at sikre den regionale udmøntning af den nye nationale handleplan for selvmordsforebyggelse, der beskriver en række ambitiøse initiativer på området. Disse initiativer, med bl.a. øget fokus på kompetenceudvikling, kræver et kapacitetsløft i Center for Selvmordsforebyggelse, hvorfor vi udvider med 2 stillinger – der skal hjælpe med at implementere den nationale handleplan, herunder koordinere og varetage systematisk kompetenceudvikling i de selvmordsforebyggende teams i psykiatriens afdelinger, samt på sigt understøtte kompetenceudvikling hos samarbejdspartnere.
Der er ikke tale om en klinisk stilling, og der vil derfor ikke være patientkontakt eller behandlingsopgaver i stillingen.
Om Center for Selvmordsforebyggelse:
Center for Selvmordsforebyggelse (CFS) er et videns- og kompetencecenter for selvmordsforebyggelse i Region Syddanmark. CFS er organiseret under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Syddanmark og er placeret i Odense.
Centret arbejder med at fremme udviklingen af selvmordsforebyggelsesområdet såvel regionalt, national og internationalt. Vi arbejder for at understøtte adgangen til et ensartet behandlingstilbud af høj faglig kvalitet, herunder:
Yde rådgivning og hjælp til organisering og implementering af behandlingstilbud til selvmordstruede
Yde specialiseret opkvalificering i suicidologi til ansatte i Region Syddanmark baseret på nyeste forskning og afprøvet klinisk praksis
Virke for at styrke samarbejdet mellem socialsektor og sundhedssektor for at sikre gnidningsløse og smidige overgange mellem sektorerne til gavn for selvmordstruede patienter og deres pårørende
Styrke den kliniske forskning inden for udredning, opfølgning og behandling med udgangspunkt i de tilhørende teams
Bidrage med klinisk og forskningsmæssig viden til regionale og nationale beslutningstagere
Udvikle og afprøve nye metoder inden for risikoscreening, som kan indgå i en regional forebyggelsesstrategi
Tilvejebringe systematisk viden om selvmordsforebyggelse og formidle denne viden til borgere, sundheds- og socialsektoren samt andre relevante samarbejdspartnere
Du vil indgå i et tværfagligt team i centeret, hvor du, sammen med dine kolleger og den nyligt ansatte projektleder, skal medvirke til at sikre, at Region Syddanmark tilbyder selvmordstruede patienter behandling af høj kvalitet både i og uden for psykiatrien. Der vil være mangeartede undervisningsopgaver ift. at klæde klinikere og praktikere på internt og ekstern til at forebygge selvmord iblandt børn, unge og voksne.
Vi søger en kollega, der har:
- erfaring i arbejdet med selvmordstruede børn, unge eller voksne
- trives med undervisningsopgaver og har erfaring med undervisning af fagpersoner
- en naturlig flair for og kan lide at facilitere undervisning, møder og konferencer
- interesse for og meget gerne erfaring med forskningsarbejde
- kendskab til eller erfaring med arbejde i tværfagligt team og mellem sektorer
- gode samarbejdsevner og gode evner til at holde flere bolde i luften på én gang
- evnen til at arbejde selvstændigt og er opsøgende og udviklende i din tilgang
- evt en akademisk overbygning eller har erfaring med fx konsulent- eller undervisningsarbejde
- uddannet cand. psych, gerne autoriseret og gerne med relevant efteruddannelse som facilitator el lign.
- har kørekort B, og vil kunne stille bil til rådighed indimellem (kørselstakst gives)
Vi tilbyder:
- En varieret arbejdsdag med spændende og afvekslende arbejdsopgaver
- God introduktion og oplæring, tilpasset dine behov
- Høj grad af fleksibilitet og indflydelse på egne arbejdstider
- Stor mulighed for at kunne fordybe dig og samtidig være med til at præge udviklingen på området
- En arbejdsplads i konstant udvikling med fokus på kvalitet, faglig udvikling og trivsel
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, og vi vil gerne have dig med om bord hurtigst muligt, senest d. 1. december 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du vil blive ansat under Børne- og Ungdomspsykiatrien Syddanmark, Odense, ved oversygeplejerske Tina Bech.
Vil du vide mere?
Du kan høre mere om stillingen ved Center for Selvmordsforebyggelse ved Stine Frandsen på tlf. 2465 1689, eller ved oversygeplejerske Tina Bech, man-fredag mellem kl. 14.00 og 15.00 på tlf. 2467 6497.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse:
Vi skal have din ansøgning senest den 9.oktober 2025. Der vil blive holdt ansættelsessamtaler i Odense i uge 43. Vi ser gerne du starter allerede 1. november 2025 om muligt, og ellers 1. december 2025.
Stillingen er betinget af politisk godkendelse af den endelige udgave af Psykiatriplan 2026-2032, som forventes forelagt til politisk behandling i september 2025.