etjob.dk
Holbæk kommune Psykolog

Psykologer til PPR Holbæk - Fast & Vikariat

Hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Holbæk arbejder vi for, at alle børn og unge får mulighed for at trives, lære og være en del af fællesskabet. Nu søger vi to psykologer – en til fastansættelse og en til et barselsvikariat – som vil være med til at styrke vores fælles indsats.

Hos os bliver du en del af et stort PPR i udvikling. Vi samarbejder med skoler og dagtilbud om at skabe de bedst mulige betingelser for børn og unge. Du får mulighed for at prøve mange forskellige dele af det psykologiske arbejde, da vi både har det konsultative, det undersøgende og det kliniske som en del af vores opgaver. Vi tilbyder samtaleforløb til udskolingselever, hvor sårbarheden er særlig stor.

Vi tror på, at arbejdsglæde og fagligt engagement opstår, når man oplever, at ens arbejde gør en forskel, når man har indflydelse på sin hverdag og mulighed for at udvikle sig – og når man er en del af et godt fællesskab. Det arbejder vi målrettet med i hverdagen:

  • Mening:Du kan se resultaterne af din indsats i praksis. Din faglighed bidrager direkte til, at børn og deres voksne lykkes bedre
  • Indflydelse: Du får fleksibilitet til at planlægge din dag og være med til at forme dine opgaver. Typisk vil din arbejdsdag være meget varieret og indeholde fx både møder, observationer, faglige drøftelser, sparring med kolleger og selvstændige opgaver, hvor du bringer din psykologfaglige viden i spil
  • Udvikling:Vi sørger for en grundig introduktion til opgaverne, en fast makker og løbende supervision. Hvis du ikke allerede er det, arbejder vi på, at du bliver autoriseret

Vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang, men anvender også andre metoder afhængigt af opgaven. Der er mulighed for faglig udvikling – både fælles og individuel – i takt med opgaverne og behovene i PPR. Vi prioriterer at holde os fagligt opdaterede, så vi kan tilbyde kvalificerede indsatser både i forhold til børn i udsatte positioner og i forhold til læringsmiljøer generelt.

  • Sammenhørighed:Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team med kolleger, der deler viden, udvikler praksis sammen og har det godt med hinanden – både fagligt og socialt. Hele psykologfaggruppen er desuden inddelt i vidensgrupper, så alle får mulighed for at fordybe sig i de dele af PPR-arbejdet, de har særlig interesse for. På tværs af hele PPR arrangerer vi løbende sociale aktiviteter – det kan være alt fra keramikmaling til fælles deltagelse i bogreceptioner. Vi værdsætter forskellighed og sørger for, at der er plads til både dem, der elsker sociale arrangementer – og dem, der trives bedst med ro og faglig fordybelse

Ansøgning

Begge stillinger har tiltrædelse 1. november 2025. Vores erfaring de seneste mange år er, at ansatte i vikariater får tilbudt faste stillinger i løbet af deres vikariat.

Ansøgningsfristen er den 17. september 2025, og samtaler afholdes den 22. september 2025.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst inkl. Ny Løn. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Psykologfaglig leder Cathrine Høimann Jensen på tlf. 72 36 26 71.

Send din ansøgning elektronisk med CV og eksamensbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.