etjob.dk
Greve kommune Ejendomsservicetekniker

Rådhusbetjent i Greve Kommune - Ejendomsservice

Er du servicemindet, har du hænderne rigtigt skruet rigtigt på og ønsker du at gøre en forskel for mennesker i Greve kommune, så er det dig vi søger til en stilling som Rådhusbetjent i Greve Kommune.

I Center for Teknik & Miljø søger vi en ny engageret kollega, som kan bidrage aktivt til arbejdet med mange forskellige typer af opgaver indenfor ejendomsserviceområdet og som rådhusbetjent på Greve Rådhus. Vi har fokus på samarbejde, sparring og vidensdeling, og vi sparer ikke på jokes og et godt grin.

I Greve Kommune er der højt til loftet og kort vej til beslutningerne. Vi lægger stor vægt på, at vi har det rart og sjovt med hinanden, og at vi har en uformel og respektfuld omgangstone, har fokus på effektivitet og service og har en god balance mellem familie- og arbejdsliv.

Hos os vil du få:

  • Afvekslende opgaver og udfordringer, der løses i samarbejde med engagerede kollegaer.
  • Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • Et godt og uformelt arbejdsklima med dine kollegaer
  • En arbejdsplads med tværgående indsatser og plads til aktive bidrag i arbejdet
  • En fast stilling med en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost

I Ejendomsservice arbejder vi tæt sammen på tværs af kommunen, hvor ”Service” er det fælles omdrejningspunkt. Du vil blive en del af Team Rådhus, hvor du vil få opgaver der primært er tilknyttet Borgerservice. Det er dog vigtigt at være fleksibel, da teamet også udfører opgaver på andre matrikler i kommunen.

Opgaveeksempler:

  • Vagtopgaver og alarmsystemer.
  • Styring af bygningens el, vand og varme forbrug via CTS, Keep Fokus mv.
  • Løbende proaktivt simpelt vedligehold.
  • Inddragelse af brugerråd ifm. ændringer i brugen af bygningen og ved nye tiltag.
  • Kontakt til kommunens rammeleverandører.
  • Samarbejde i det daglige samt back-up ved ferie mv.
  • Økonomi for eget område, samt fakturakontrol.
  • Eftermiddags, weekend og aftenarbejde kan forekomme ved vielser og byrådsmøder mv.
  • Der vil være stor borgerkontakt samt en del vagtarbejde i borgerservice

Krav til kompetencer mv.:

  • Din uddannelsesbaggrund må meget gerne være en ejendomsserviceteknikker uddannelse og det kan være en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund.
  • Er udadvendt og har stærke sociale kompetencer.
  • Har kørekort
  • Har vagtkursus
  • Kan bruge Word, Excel og andre it-systemer uden besvær. Vi bruger DaluxFM til opgavestyring.
  • Er fleksibel ift. arbejdsopgaver og arbejdstid

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef for Ejendomsservice Allan Klitgaard Sørensen på jeffrey56courtneyobrienALK@nichols.dkmiller.dkgreve.dkbenson-johnson.dk eller på telefon: 2163 4609. Du kan læse mere om Greve Kommune og Center for Teknik & Miljø på vores hjemmeside www.greve.dk

Ansøgningsfrist: mandag d. 18. august 2025 kl. 12:00

Vi afholder samtaler i uge 35. Forventet tiltrædelse er den 1. november 2025

Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst med 3F