Recovery Koordinator - Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Psykiatrisk Afdeling Esbjerg søger en Recovery Koordinator til en 2-årig projektstilling på 24 timer pr. uge fordelt på 4-5 dage. Der er mulighed for, at du kan have meget indflydelse på din arbejdstid, men du skal regne med arbejde i eftermiddags- og aftentimerne. Der vil være møder med de frivillige og andre samarbejdsparter, hvor det forventes, at du er til stede.
Psykiatrisk Afdeling Esbjerg arbejder aktivt med Recovery og har startet flere initiativer med frivillige organisationer. Området vokser hele tiden, og vi ønsker at bidrage til den udvikling for at kunne sikre en bedre fremtid og recovery for vores patienter. Det er en ny stilling, og du vil derfor være med til at forme stillingens indhold. Du er den eneste, som har denne funktion.
Du skal samarbejde i mange forskellige retninger:
- Der er i Psykiatrien i Region Syddanmark frivillighedskoordinatorer, som du vil komme til at samarbejde med
- Du vil organisatorisk blive ansat på Afsnit A og referere til oversygeplejersken på Afsnit A, som også fungerer som den ledelsesmæssige koordinator i forhold til frivillighed
- Du vil komme til at samarbejde meget med de frivillige organisationer
- Du vil have et tæt samarbejde med alle afsnit på matriklen
Lige nu har vi i samarbejde med Ungdommens Røde Kors oprettet ”Mentorordningen” og ungecafeen ”Hyggekrogen”. I samarbejde med Røde Kors har vi ”Mandecafeen” og ”Tøj to go”. Vi ønsker også at oprette samarbejde med Recovery Bulls, Håb I Psykiatrien og mon ikke der kommer flere til? Her vil det være din opgave at være tovholder på nye initiativer og sikre, at igangværende aktiviteter kører godt videre.
Der vil være løbende ad hoc opgaver i forhold til at styrke recovery på de forskellige afsnit og udbrede recovery-guiden.
Derudover vil du deltage i Patient- og Pårørenderådet, hvor vi udvikler psykiatrien i samarbejde med - og til fordel for - patienter og pårørende.
På Afsnit A er vores kerneopgave: Samarbejde med høj faglighed og relationsarbejde styrker patienten med psykisk sygdom til at mestre eget liv.
Afsnit A er et integreret åbent/lukket afsnit. Vi modtager patienter fra 18 år og opefter fra Esbjerg- og Fanø Kommune med alle psykiatriske sygdomme. Du vil have en fysisk arbejdsplads på Afsnit A.
Man kan være god til rollen som Recovery Koordinator på mange måder, vi forestiller os:
- Du har en videregående uddannelse. Behøver ikke være sundhedsfaglig
- Du har kendskab til sundhedsvæsenet, enten som patient, medarbejder eller måske på en hel anden måde
- Du har måske en uddannelse som peermedarbejder
- Du skal have en organisatorisk forståelse i forhold til en politisk ledet organisation som psykiatrien er, samt hvordan frivillige organisationer fungerer og derfor kan navigere heri
- Du skal have gode kompetencer i Office-pakken både i forhold til kalender, mail, Word osv.
- Du skal have kørekort
- Du er mobil og kan bevæge dig ubesværet rundt
Som person:
- Er du uovertruffen til at samarbejde med andre mennesker på alle mulige niveauer
- Har du godt styr på dine egne og andres personlige grænser
- Har du evnen til at samarbejde tværfagligt med sundhedsuddannede kollegaer
- Kan du arbejde inden for rammerne, men udfordrer rammerne på en ordentlig måde, sådan at der også kan foregå en udvikling
- Har du evnen til at tilegne dig ny viden
- Har du evnen til aktivt at bruge sparring og refleksioner i din funktion
Du vil få grundig introduktion med mentorordning og oplæring i de funktioner, der er eksisterende. Der vil være mulighed for uddannelse, alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har og, hvad du finder interessant. Du vil deltage i aktiviteter f.eks. konferencer, temadage osv. på lands- og regionsplan, som vil kunne bidrage til din stilling.
Yderligere oplysninger kan fås ved funktionsleder Tenna Bloch Olesen på mail tboehobbstjohnson@mckay.dkrsyd.dkconner.dk
Ansøgningsfristen er til og med onsdag den 25. september 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 3. oktober 2025.
Ansættelsesstart den 1. december 2025.