etjob.dk
Skive kommune Bogholder

Regnskabsfører - Det Fælles Regnskabskontor Skive

Regnskabsfører til Det Fælles Regnskabskontor for menighedsråd i Skive og Salling provstier

Vi søger regnskabsfører til vores fælles regnskabskontor i Skive. Det Fælles Regnskabskontor har siden 1. januar 2025 været et tilbud til menighedsrådene i de 2 provstier og i øjeblikket er 13 kirkekasser tilmeldt kontoret.

Vi søger en fuldtids eller deltids medarbejder alt efter ansøgerens interesse.

Stillingen er til besættelse den 1. november 2025 eller eventuelt senere.

Vi er en selvstændig juridisk organisation med egen bestyrelse, valgt af og blandt de deltagende menighedsråd. Bestyrelsen er ansættelsesmyndigheden. Vi arbejder efter et årshjul og kan i perioder have mange opgaver med deadlines. Aftenmøder med bl.a. menighedsråd kan forekomme i mindre omfang.

Kontoret er beliggende centralt i Skive.

De vigtigste arbejdsopgaver:

  • Løbende kontakt med menighedsrådene både via mail, telefon og møder.
  • Bogføring, afstemning og klargøring til kasseeftersyn.
  • Udarbejde budgetforslag, kvartalsrapporter, budgetopfølgning og regnskaber til menighedsråd og revisor. Om foråret er der typisk mere travlt end om efteråret.
  • Lønindberetning, ferieregnskab, refusionsopgørelser m.v.
  • Momsopgørelser og indberetninger.

Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Vi vil sørge for at der er sparring og en grundig oplæring og indføring i kirkeregnskab, og du vil komme på de obligatoriske kurser for regnskabsfører.

Derudover er det vigtigt, at du har gode samarbejdsegenskaber, da du vil have en tæt dialog med kassererne for de menighedsråd, hvis økonomi du varetager, samt med provstikontoret. Dit arbejde med at understøtte menighedsrådene i løn og regnskabsmæssige opgaver vil foregå i tæt samarbejde med menighedsrådene, som har ansvaret for kirkekasserne.

Vi søger netop dig, som har følgende profil:

  • Du må gerne have kendskab til det kirkelige arbejde.
  • Du er serviceminded og har flair for administration og økonomi og gerne erfaring inden for kirken som arbejdsplads eller anden offentlig regi.
  • Du må gerne have erfaring med regnskabsføring, lønadministration og formidling/ fremlæggelse (for mindre grupper) og være indstillet på enkelte aftenmøder med menighedsrådene.
  • Det kan være en fordel at have bil og almindeligt kørekort.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Peder Christian Gade på tlf. 22281816, hvis du er i tvivl om kvalifikationerne eller har andre spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 339.896 – 428.285 kr. årligt. Der betales desuden et OK-tillæg på 3.366,35 kr. årligt. Alle tal opgivet i nutidskroner for en fuldtidsstilling 37 timer pr. uge. Pension 18,4 %.

Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesgraden. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Bestyrelsen for Det Fælles Regnskabskontor og Danmarks Kordegneforening.

Ansøgningsfrist fredag d. 10. oktober 2025.

Ansøgning vedlagt CV og relevante referencer sendes til james233045fortroligangelowens@sogn.dksmith-bishop.dkchandler-williams.dk****. Der udsendes kvittering for modtagelsen. Du kan forvente, at der bliver indhentet referencer, hvorfor du gerne må have forberedt, hvilke vi må kontakte.

Samtaler forventes afholdt i uge 43