etjob.dk
Furesø kommune Fysioterapeut

Rehabiliteringsterapeut ved Furesø Kommunes Genoptræningscenter

En af vores dygtige terapeuter er blevet headhuntet, så vi søger en ergo- eller fysioterapeut til at være med til at videreudvikle den rehabiliterende indsats for borgere, der omfattes af den nye Ældrelov.

Rehabiliteringsterapeutfunktionen er i stærk udvikling i Furesø Kommune. Vi har et team på 7 fysio- og ergoterapeuter, der er særligt dedikerede til arbejdet med Ældreloven og Servicelovens §83a.

Om jobbet og teamet

Rehabiliteringsteamet er organisatorisk forankret i Furesø Kommunes Genoptræningscenter. Teamet har det meste af arbejdsdagen i hjemmeplejen og i borgernes hjem. Teamet arbejder i høj grad selvtilrettelæggende og med reference til Genoptræningscentrets ledelse. Der er et tæt samarbejde og godt kollegaskab med Genoptræningscenterets mange øvrige terapeuter.

Som Rehabiliteringsterapeut er du med til at gøre en forskel for den enkelte borger ved at bringe din viden og faglige kompetencer i spil i et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, visitatorer samt andre fysio- og ergoterapeuter. Vi arbejder på at sikre fælles, tværfaglige mål på tværs af indsatserne og med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.

Det betyder, at du som kommende kollega, både skal arbejde med selvstændig og tværfaglig vurdering og genoptræning til den enkelte borger og med fælles tværfaglig vurdering, samarbejde, vejledning og kompetenceudvikling med kollegerne i Hjemmeplejen.

Om Genoptræningscenteret

Genoptræningscenteret leverer al genoptræning efter Sundheds- og Servicelov, og består af et stort ambulant team og flere udgående teams, herunder rehabiliteringsteamet. I alt er vi ca. 50 fysio- og ergoterapeuter, diætister og administrative medarbejdere.

Der er således god mulighed for faglig sparring og udvikling sammen med engagerede og dygtige kolleger, samtidig med at din dagligdag fysisk er tæt forankret i Hjemmeplejen.

På Genoptræningscenteret er ansat 3 udviklingsterapeuter, der understøtter alle teams efter behov.

Teamets fortsatte og kommende opgaver

  • Systematisk at afdække rehabiliteringspotentiale hos konkrete borgere og gennemføre relevante genoptrænings/rehabiliterende indsatser
  • Understøtte den rehabiliterende tilgang i Hjemme- og Sygeplejen gennem praksisnær læring og undervisningsforløb, sparring med kolleger og ledere i Hjemmeplejen m.m.
  • I samarbejde med de trænende terapeuter i Genoptræningscenteret at sikre gode overgange til en fortsat rehabiliterende tilgang efter afsluttet genoptræningsforløb/GOP
  • Videreudvikling af et tæt, tværfagligt samarbejde bl.a. i Hjemmeplejens faste teams og det tværfaglige samarbejde med bl.a. Visitationen
  • Systematisk dataindsamling på indsatser og effekt
  • Medvirke til arbejdet med fortsat implementering af Ældreloven

Din profil

  • Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut og har gerne erfaring inden for rehabilitering og et tæt, tværfagligt samarbejde
  • Du ser mulighederne for at bidrage positivt til borgernes livskvalitet, mestrings- og funktionsevne gennem det tætte tværfaglige samarbejde og med blik for både den konkrete borger her og nu – men også for strukturel og organisatorisk videreudvikling
  • Du er god til at skabe relationer, har gode pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer
  • Du har godt kendskab til FSIII og dokumentation
  • Du har et positivt og anerkendende livssyn og tilgang til mennesker omkring dig
  • Du trives med en hverdag, hvor der er mange interessenter og med en vis grad af uforudsigelighed – men som også giver mulighed for medindflydelse

Ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede faglige organisation med mulighed for individuel forhandling.

Stillingerne ønskes besat 1. november eller hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anette Lauritsen på tlf. 7216 5756 eller genoptræningscenterleder Karin Aasbjerg på tlf. 7216 5757.

Ansøgningsfrist 18. september 2025.

Samtaler forventes afholdt 24. september 2025.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.