etjob.dk
Ringsted kommune Rengøringsassistent, privat

Rengøringsassistent hos Forenede Care Neuro - Ringstedhave

Rengøringsassistent til Forenede Care Neuro - Ringstedhave

Vil du være en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor din indsats gør en forskel hver dag?  Hos Forenede Care Neuro - Ringstedhave søger vi en engageret og selvstændig rengøringsassistent med sans for kvalitet og menneskelig omsorg. Stillingen er på 30-32 timer om ugen og ønskes besat den 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Om os

Forenede Care Neuro - Ringstedhave er et specialiseret rehabiliteringstilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder både døgnrehabilitering, ambulante forløb og udgående indsatser. Vores mål er at skabe trygge og meningsfulde rammer for beboerne - hele døgnet.

Om jobbet

Som rengøringsassistent bliver du en vigtig del af et tværfagligt miljø, hvor vi vægter samarbejde og faglighed højt.

Dine primære opgaver vil være:

  • Rengøring af fællesarealer, borgers stuer og øvrige faciliteter
  • Processtyring af daglig rengøring i samarbejde med kolleger
  • Overholdelse af gældende retningslinjer for hygiejne og rengøringsstandarder
  • Brug af relevante produkter og udstyr i henhold til instrukser
  • Deltagelse i relevante teammøder og samarbejde med kolleger på tværs af huset.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet rengøringsassistent
  • Har erfaring fra bosted, plejehjem, hospital eller lignende - og er vant til at møde mennesker med respekt og nærvær.
  • Trives med at arbejde selvstændigt, men også værdsætter teamsamarbejde
  • Er stabil, fleksibel og møder dine opgaver med ansvar og godt humør
  • Taler, skriver og forstår dansk på et niveau, der gør dig i stand til at kommunikere og dokumentere efter behov
  • Har lyst til at arbejde på en arbejdsplads med fokus på omsorg, faglighed og respekt.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med stærkt sammenhold, gode kolleger og en meningsfuld hverdag
  • Grundig introduktion og oplæring i opgaver, arbejdsgange og vores tilgang
  • Undervisning i personcentreret omsorg og forebyggelse af voldsomme episoder
  • Løbende sparring og mulighed for faglig udvikling
  • Billig og sund frokostordning
  • Mulighed for at leje ferieboliger i Danmark og Europa.

Praktisk information

Stillingen er på 30-32 timer om ugen og er fordelt på alle ugens dage i timerne mellem kl. 7-21.  Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller efter aftale.  Ansøgningsfrist: søndag den 24. august 2025 - vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb.

Har du spørgsmål?

Kontakt teamleder Dorte Dahl på 40 76 02 67, bemærk dog at Dorte holder ferie i uge 34.

Om Forenede Care Neuro

Forenede Care A/S er en danskejet familievirksomhed og specialister inden for neuro-, social- og ældreområdet. Vores vision er at gøre en forskel - for mennesker, samfund og fremtid.

Vi er dedikerede til at levere pleje og omsorg af høj kvalitet, som altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske og ser forskellene og de individuelle behov.

Vores værdier - ansvar, engagement og omsorg - gennemsyrer alt, hvad vi gør. Vi tager ansvar for vores borgers trivsel og for at skabe et trygt og støttende miljø. Vi engagerer os helhjertet i vores arbejde og i at udvikle nye metoder og løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for dem, vi hjælper. Omsorg er kernen i vores tilgang, og vi stræber altid efter at møde hver enkelt borger med respekt og empati. Det er dét, der gør os til Forenede Care.

Læs mere på www.forenedecare.dk eller om vores neurotilbud her: Om Forenede Neuro - Forenede Care.