etjob.dk
Vesthimmerlands kommune Rengøringsassistent

Rengøringsassistent ved Specialbørnehjemmet Søhuset i Aars

Vil du være med til at skabe rene og trygge rammer for børnene og dine kolleger?

Specialbørnehjemmet Søhuset søger en rengøringsassistent – en selvstændig, ansvarsbevidst og mødestabil kollega til en stilling på 20 timer fra 1. december 2025

Om stillingen
Som rengøringsassistent vil du få ansvaret for at sikre, at børnenes hjem og de fælles områder altid fremstår rene, pæne og indbydende. 

Arbejdet omfatter almindelige rengøringsopgaver såsom gulvvask, aftørring af overflader, rengøring af badeværelser og toiletter samt kontorer og fællesarealer.

Rengøringen på Søhuset foregår i et hus, der ”lever”, hvilket vil sige, at rengøringen skal udføres samtidig med, at der er børn og kollegaer til stede.

Mødetiderne ligger som udgangspunkt på hverdage fra kl. 8.00-12.00.

Søhuset er et ud af fire specialbørnehjem, og der vil være mulighed for sparring og samarbejde med husassistenter på de øvrige børnehjem.

Vi søger dig, der:

  • er ansvarsbevidst og har overblik
  • arbejder selvstændigt og trives med frihed under ansvar
  • er pålidelig, grundig og har sans for detaljer
  • har erfaring med rengøring
  • kan indgå positivt i et samarbejde med dine pædagogiske kollegaer og bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • et selvstændigt job med faste opgaver
  • introduktion til opgaverne
  • en arbejdsplads med fokus på tillid og samarbejde
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Om Specialbørnehjemmene
Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgntilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år. Hos os bor børn og unge med meget forskellige behov – fra dem, der er mobile og fysisk aktive, til dem, der er kørestolsbrugere og har brug for omfattende støtte i hverdagen.

Børnenes kognitive funktionsniveau varierer, og ingen fungerer helt alderssvarende. Mange har begrænset eller intet verbalt sprog, men kommunikerer på andre måder.

En del af børnene og de unge har samtidig særlige udfordringer på det personlige, psykiske og sociale område, eksempelvis opmærksomhedsvanskeligheder eller adfærd, der kræver særlig forståelse og støtte.

Vil du vide mere:
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Vestergaard Larsen på tlf. 2244 6028 på hverdage mellem 8.30-15.00. 

Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside: Specialbørnehjemmene

Du kan også læse mere om at være ansat ved Specialbørnehjemmene her Gør karriere

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem regionen og den forhandlingsberettigede organisation. 

Ansøgningsfrist: 28. september 2025
Samtaler afholdes den 6. oktober 2025
_________________________________________________
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.