etjob.dk
Nyborg kommune Rengøringsassistent

Rengøringsassistenter - Nyborg Kommunes ServiceTeam

Vil du være med i et team, hvor vi tit har travlt på den gode måde? 
Så søger Nyborg Kommunes Serviceteam rengøringsassistenter til mellem 6-37 timer om ugen.

Rengøringen i Nyborg Kommune er organiseret i et fælles rengøringsteam. Vi lægger vægt på godt arbejdsmiljø og trivsel. Vi er et team på 85 medarbejdere, som har ansvaret for rengøringen, centralvaskeri og serviceopgaver i alle kommunens bygninger.

Du skal være indstillet på at møde kl. 05.00.

Opgaver:

  • Rengøring og serviceopgaver på en eller flere enheder.

Som rengøringsassistent er det vigtigt, at du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt. Vi sætter værdien af godt humør og teamspirit højt. Dagene er ikke altid ens, så fleksibilitet er noget der skal kendetegne dig. Erfaring indenfor branchen er en fordel og eventuelt AMU grundkursus.

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • Et uformelt miljø med engagerede kollegaer.
  • Brancherelateret uddannelse, hvis du ikke allerede har det.

Er du en af vores nye assistenter?
Send din ansøgning til os og fortæl os, hvorfor det netop er dig, der skal være vores nye assistent. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Pia Sjødahl på tlf. 2146 0476 på hverdage mellem kl. 10.00 og 12.00.

Ansøgningsfrist 15. oktober 2025
Samtaler afholdes løbende
Tiltrædelse snarest muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.