Rengøringstekniker Teamsupporter - Aalborg Universitetshospital
Vi mangler dig, der har lyst til at arbejde med rengørings- og serviceopgaver på et hospital. Du bliver en uundværlig del af hverdagens logistik, hvor du gør en forskel for dine mange kolleger på hospitalet, ligesom du er med til sikre effektive og sammenhængende patientforløb.
Du har et stort servicegen, professionalisme er dit varemærke, og så er du en super god kollega, der tager ansvar for et godt og humørfyldt arbejdsmiljø. Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job med mening, gode muligheder for udvikling, og en ledelse der er tæt på og lytter. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi et stort fællesskab på en stor arbejdsplads med mange fantastiske kolleger.
Når du starter hos os
Når du starter hos os, får du et grundigt opstartsforløb, hvor du bliver koblet sammen med en kollega, som kender til afsnittet, og som kan introducere dig til både opgaverne og dine øvrige kolleger. I får et par følvagter sammen, hvor du får mulighed for at se flowet i hverdagen og kan spørge om stort og småt, så du får en god opstart i jobbet.
Er du ikke i forvejen uddannet rengøringstekniker, skal du som en del af din ansættelse efteruddannes ved AMU Nordjylland.
Læs mere om uddannelsen.
Dine opgaver
Som teamsupporter vil du udføre rengørings- og serviceopgaver i Medicinerhusets forskellige afsnit: Akut Modtage Afsnit og sengeafsnit (eks. Hæmatologisk Sengeafsnit, Apopleksiafsnit, Sengeafsnittet for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme). Du vil få et job, hvor du får mulighed for at varetage forskellige arbejdsopgaver inden for service og rengøring (herunder servering af mad for patienter) og arbejde med forskellige patientgrupper.
For alle vagter gælder, at du kommer tæt på patienter og deres pårørende, du arbejder tæt sammen med andre faggrupper, og det er vigtigt for os, at du møder dem alle med et smil, ordentlighed og professionalisme.
Om dig
Du har erfaring fra service- og/eller rengøringsbranchen og har stærke kompetencer inden for eks. rengøring, madhåndtering og serviceopgaver.
Gode danskkompetencer er påkrævet, da det er nødvendigt for samarbejdet med dit team, øvrige faggrupper, kontakt med patienter og pårørende. Alle arbejdsplaner, hygiejneinstrukser og uddannelsen som rengøringstekniker er også på dansk.
Du kan anvende IT-systemer, og du skal tjekke din arbejdsmail minimum én gang om ugen. Vi bliver mere og mere digitaliserede, og flere steder anvender vi et digitalt opgavesystem som arbejdsplan på mobilen.
Vi er synlige i hverdagen, og vi udfører ofte vores arbejde mens patienter, pårørende, plejepersonale og læger er til stede. Det kræver en god portion situationsfornemmelse, ligesom det kræver, at du kan tilpasse dig mange forskellige samarbejdsrelationer.
Du spotter af dig selv de steder, hvor vi kan blive endnu bedre – og siger det højt.
Du har en fleksibel indstilling. Hospitalet er en arbejdsplads, hvor der hurtigt sker ændringer. Det betyder, at arbejdsdagen tit udfolder sig anderledes, end du havde tænkt, da du mødte ind.
Du er god til at samarbejde i et team, forstår at tage ansvar for både egne og for teamets opgaver, ligesom du koordinerer opgaverne med dine kolleger.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi sætter barren højt for service- og rengøringsfaget. Du gør en forskel hver eneste dag for både patienter og dine kolleger på hospitalet, og du er aldrig alene. Vi har et godt fællesskab med en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til alle. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi lytter til vores medarbejdere, og vi holder tavlemøder, hvor alle kan byde ind. Du får en stor grad af selvstændighed i jobbet med mange forskellige opgaver, ligesom der er mulighed for specialisering, mere ansvar og udvikling, hvis du har lyst til det. Inden længe flytter vi til Hospitalsbyen i Aalborg Øst, hvilket betyder nye spændende opgaver og endnu mere tværfagligt samarbejde i serviceblokken.
Om os
Service & Rengøring er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vores kerneopgave er at levere diverse rengørings-, service- og logistikopgaver til hospitalets øvrige faggrupper. Opgaverne udføres på alle tilhørende matrikler til Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Brønderslev, Farsø, Hobro og Thisted samt regionale institutioner, og senest er Psykiatriens Rengøringsafdeling, med matrikler i Brønderslev og Aalborg, kommet til. Vi er cirka 450 medarbejdere, bl.a. linnedkonsulenter, logistikassistenter, rengøringsteknikere, portører og serviceassistenter.
Vi arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Vores mål er at professionalisere rengørings- og servicefaget samt ledelsen heraf, så vi fortsat kan være den bedste understøttende funktion for hospitalets øvrige faggrupper, udvide vores opgaveportefølje og sikre det bedst mulige forløb for patienterne.
Link til vision for serviceområdet samt afdelingens organisationsdiagram: aalborguh.rn.dk
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR- og BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40314550 eller e-mail samantha50anders.thorsenrebecca63@webster-taylor.dkwalker-keith.dkrn.dk .
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kursuser.
Dine vagter vil køre i et 4-ugers rul med 3 uger med tidligvagter, 1 uge med senvagter, samt weekendvagter hver 4. uge. Dette med følgende mødetider:
- Tidlig vagter: kl. 06.30-14.30
- Senvagter: kl. 11.00-19.00
- Hver fjerde weekend: 12.00-19.00
Stillingen er på gennemsnitligt 36,5 t/ugen og kan tiltrædes fra d. 1. oktober eller efter aftale.
Du søger stillingen ved at klikke på "søg job". Ansøgninger modtages ikke på mail.
_________________________________________________
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.