etjob.dk
Kalundborg kommune Pædagog

Ressourcepædagog til Svebølle Børnehus - Kalundborg Kommune

Brænder du for at gøre en forskel for børn i udsatte positioner?

I Svebølle Børnehus søger vi en ressourcepædagog på 37 timer.

Som ressourcepædagog får du muligheden for at være den person, barnet en dag vil tænke tilbage på, som den der gjorde en forskel på livets vej. Den der opdagede, tog sig af og favnede alle udfordringer – store som små. I Svebølle Børnehus har vi ressourcepladser til børn med særlige behov, og sammen med gode kollegaer vil du have ansvaret for at sikre børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du vil have særlig fokus på at lave målrettede pædagogiske indsatser, som passer til det enkelte barn, og sikre at det pædagogiske læringsmiljø i børnehuset tilpasses så især børn med ressourceplads kan indgå i positive fællesskaber med børn og voksne.

Svebølle Børnehus er et børnehus med 18 vuggestuebørn, 73 børnehavebørn samt gæstebørn fra dagplejen. I Svebølle Børnehus arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn. Vi arbejder med en tydelig struktur i hverdagen for at sikre genkendelighed for børnene. Hos os ser vi det, som et fælles ansvar at sikre, at alle børn trives, udvikles, dannes og er en del af det store fællesskab.
Børnehuset ligger i Svebølle i et dejligt naturskønt område - tæt på skolen, hallen, togstationen og rute 23 Skovvejen. Vi bruger ofte nærmiljøet i det pædagogiske arbejde med børnene.

Vi er en del af dagtilbudsområdet Sydøst, hvor vi har et tæt samarbejde med de øvrige børnehuse i området. I området arbejder vi sammen om at sikre kvaliteten af arbejdet med børn i dagtilbud efter Kalundborg Kommunes retningslinjer og den styrkede læreplan.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog med høj faglighed.
  • Har erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner.
  • Er anerkendende og engageret i arbejdet med børn og forældre.
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis.
  • Er selvstændig, ansvarlig og forandringsparat.
  • Er fysisk og psykisk robust.
  • Er loyal og respekterer de demokratiske beslutningsprocesser, der er taget i fællesskabet og i ledelsen.
  • Er velformuleret i skrift og tale.
  • Trives i tværfagligt samarbejde, med ex. PPR, børne og ungerådgiver mv.
  • Kan tilpasse dine arbejdstider, så de følger børnenes typiske fremmøde.
  • Formår at arbejde systematisk med data og dokumentation for børnenes læring og udvikling.

Til gengæld får du:

  • Muligheden for at indgå i et tæt, spændende og velfungerende arbejdsmiljø, der er præget af høj faglighed.
  • Mulighed for indflydelse, sparring og åbenhed for justeringer af den pædagogiske praksis.
  • Et stærkt fagligt miljø, med fagligt engagerede og nysgerrige kollegaer, der har øje for det enkelte barn og fokus på børnenes perspektiver.
  • Et børnehus med synlig ledelse og tæt samarbejde med forældrebestyrelsen.
  • Glade børn.
  • Godt samarbejde med lokalsamfundet, herunder dagplejen og skolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL.

Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg Kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndsaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen. Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.

Hvis du vil vide mere

Kontakt gerne pædagogisk afdelingsleder Charlotte Jensen på tlf. 20.51 53 84.

Ligeldes er du velkommen til at tage et kig på vores hjemmeside Svebølle Børnehus

Ansøgning

Ansøgning, cv samt relevante bilag bedes fremsendes via nedenstående links.

Der vil løbende blive indbudt til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.


I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.