etjob.dk
Slagelse kommune Socialrådgiver

Rusmiddelbehandler i Slagelse Kommune - Dynamisk Behandlingsteam

Vil du arbejde med rusmiddelbehandling?

Stofafdelingen og den vi søger
Vi er et dynamisk team på 7 medarbejdere, der yder rusmiddelbehandling til borgere 30 år+ efter Servicelovens § 101 og Sundhedslovens § 142. Vi arbejder ud fra de nationale retningslinjer på området. Vi arbejder med MAPPLAN, behandlingsplan og TEM. Metodisk læner vi os op af en systemisk, narrativ og kognitiv tilgang.

Vi søger dig, som har en interesse i at være med til at hjælpe/støtte borgerne i at skabe en forandring og/el. et vendepunkt i livet. Borgerne har foruden et misbrug ofte bagvedliggende komplekse problemstillinger og er dobbeltbelastede. Du skal kunne møde borgerne i øjenhøjde og opnå en tillidsfuld relation.

Vi er optaget af arbejdet med traumer i rusmiddelbehandling. Vi har været i gang med en uddannelse i COPE og skal i gang med en uddannelse i TBT. Center for Rusmiddelforskning er i gang med at udarbejde en manual for det at arbejde med traumer i rusmiddelbehandling, og vi kommer til at følge dette tæt.

Kerneopgaven er ambulant behandling, herunder indskrivning/visitation, individuel behandling, gruppebehandling og dagbehandling.

Du skal kunne se værdien i, at faglighed og samarbejde går hånd i hånd i målet om at skabe det bedste tilbud til borgerne.

Centrale arbejdsopgaver

  • Helhedsorienteret afdækning - fysisk, psykisk og socialt (MAPPLAN)
  • Vurdering af behandlingsbehov og afgørelse om indsats og tilbud
  • Behandlingsplan og SMART-mål
  • Terapeutiske samtaler og behandlingsalliance
  • Trivsels- og effekt monitorering (TEM) (vi skal i gang med dette)
  • Råd og vejledning til borgere og pårørende
  • Bidrage til udviklingen af eget team og rusmiddelbehandlingen

Vi kan tilbyde

  • en udviklingsorienteret organisation
  • udfordrende og spændende arbejdsopgaver
  • oplæring og træning i nødvendige metoder
  • tværfaglig sparring og supervision i teamet
  • et stærkt arbejdsfællesskab og samarbejdsmiljø
  • plads til begejstring og en humoristisk omgangstone
  • relevant efteruddannelse

Vi forventer, at du

  • Har en mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver el. sygeplejerske
  • Eventuelt terapeutisk efteruddannelse eller erfaring med rusmiddelbehandling
  • Kan skabe en professionel relation til borgerne
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Kan samarbejde med andre myndigheder og sektorer
  • Er god til skriftlig- og mundtlig formidling samt dokumentation
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund m.m.

Om os
Rusmiddelbehandlingen
Rusmiddelbehandlingen har adresse på Ingemannsvej 24 og 26. Vi er ca. 30 medarbejdere, en faglig koordinator og to afdelingsledere. Vores kerneopgave er rusmiddelbehandling. Vi har egen myndighed og 14 dages behandlingsgaranti. Vi har et tilbud om individuel behandling, dagbehandling, efterbehandling og fremskudt behandling. Endvidere har vi forældregruppe/pårørendegruppe, yder konsulentbistand og er VISO leverandør.

Rusmiddelbehandlingen drifter en dagbehandling, og vi skal i gang med at se på, hvordan vi kan arbejde med grupper på andre måder fx gruppebehandling.

Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri
Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri er forankret under Center for Handicap og Psykiatri. Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri dækker over en række tilbud. Rusmiddel; Perron 3 (13-29 år), Alkoholafdelingen (30 år+), Stofafdelingen (30 år+), Sundhedsklinikken og Udekørende. Socialpsykiatri; Netværksstøtten, Netværkshusene, Lilleøvej, Østergården, Østervej og Århusvej. Ledelsen består af en enhedsleder og 4 afdelingsledere.

Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri er for tiden i gang med implementering af Socialstrategien på det specialiserede voksenområde (2024-2030).

Arbejdstid
37 timer ugentligt.

Mandag: kl. 8.00-18.00
Tirsdag: kl. 8.00-15.00
Onsdag: kl. 8.00-14.00
Torsdag: kl. 8.00-17.00
Fredag: kl. 8.00-13.00

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen forhandles efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist

  • torsdag den 25. september 2025 kl. 12.00

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

  • afdelingsleder Tanja Bjerre Gammelsø på telefon 23 42 80 76,
  • faglig koordinator Lene Zoëga på telefon 20 25 62 85 eller
  • rusmiddelbehandler Jette Hansen på telefon 20 25 56 96.

Læs evt. mere på

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt

  • mandag den 29. september 2025.