etjob.dk
Helsingør kommune Butiksassistent

Sælger søges hos Helsingør Flisecenter

Erfaren sælger med passion for indretning søges!

Er du vild med smukke materialer, gode kundeoplevelser og at skabe rum, folk glæder sig over i årevis? Hos Helsingør Flisecenter søger vi en ny kollega, der ikke bare sælger fliser, men hjælper vores kunder med at finde deres stil, deres farver og deres drømme.

I vores +700 m² store showroom i Helsingør finder du alt fra klinker og mosaikker til badeværelsesmøbler og tilbehør. Her møder du et sted fyldt med inspiration og et team, der går op i godt samarbejde, faglig stolthed og humor i hverdagen.

Dine opgaver bliver fx:

  • Rådgivning og salg til både private kunder og professionelle håndværkere
  • Udarbejdelse af tilbud og ordrer
  • Varebestilling og opfyldning af hylder
  • Løbende vedligeholdelse af udstilling og lager

Og selvfølgelig alt det andet, der følger med i en travl og levende butik

Vi håber, du kan genkende dig selv i dette:

  • Du er imødekommende, ærlig og god til at skabe tillid
  • Du har erfaring med salg og brænder for at hjælpe kunder godt i mål
  • Har du branchekendskab, er det et stort plus – ellers lærer vi dig gerne op
  • Du er ansvarsbevidst, stabil og trives med at tage fat
  • Du har flair for IT og måske et truckkort i bagagen
  • Du taler dansk og engelsk

Hos os får du en 37 timers stilling i et team, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og sætter pris på en god arbejdsdag.

Arbejdstider:

Mandag-fredag kl. 8-17 (fri hver tirsdag)

Lørdag kl. 9-13 (fri hver 4. lørdag)

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig! Vi venter gerne på den rette.

Ansøgning sendes til:

lisabarberDorthereynoldscourtney@snyder.dkgarcia-ramirez.dkfliser.nudyer.dk

Skriv ‘Ansøgning sælger’ i emnefeltet

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte os.

Kørekort kategori B er nødvendigt.