etjob.dk
Odense kommune Socialrådgiver

Sagsbehandler - Boligformidling i Odense Kommune

Har du lyst til og mod på at samarbejde om socialt udsatte borgere, som har brug for en bolig? Kender du til Housing First og har administrativt flair, indblik og kendskab til den sociale lovgivning?

I Boligformidlingen søger vi pr. 1. november 2025 eller snarest derefter en ny sagsbehandler til en fast stilling på fuld tid. 

Opgaverne i Boligformidlingen er overvejende af administrativ karakter uden direkte borgerkontakt.

Om os
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er en forvaltning i bevægelse mod et mere helhedsorienteret syn på Odenses borgere, hvilket blandt andet afspejler sig i et tæt samarbejde med den enkelte borger. Vi arbejder hen imod et koordineret forløb, der her fokus på værdiskabelse for borgeren, flow, effekt, og samarbejde på tværs.

Boligformidlingen er en byrådsbeslutning i Odense Kommune, der er truffet i 2023 og er en udvidet social serviceordning, foranlediget af § 80 i lov om social service.

Boligformidlingen består af 2 medarbejdere og er organiseret under Voksenrådgivningen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Den samlede afdeling består af 21 medarbejdere. Målgruppen i Boligformidlingen er borgere over 18 år i særligt udsatte positioner, der har brug for en særlig indsats for at få egen bolig.

Om jobbet
Som administrativ medarbejder i Boligformidlingen får du en central rolle i at sikre effektiv sagsbehandling og god service til borgere og samarbejdspartnere. Du vil håndtere administrative opgaver i forbindelse med tildeling af boliger, kontakt og koordinering med interne samarbejdspartnere og boligudlejere. Der kan være andre ad hoc administrative opgaver i Voksenrådgivningen.

Dine primære opgaver:

  • Sagsbehandling og registrering i kommunens IT-systemer
  • Vejledning og rådgivning af samarbejdspartnere både telefonisk, via mail og personligt fremmøde
  • Koordinering og opfølgning på boligansøgninger og tildelinger
  • Kommunikation og samarbejde med boligudlejere og interne afdelinger
  • Diverse administrative opgaver og supportfunktioner i boligformidlingen og Voksenrådgivningen

Om dig
Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har administrativ flair
  • Har kendskab til og indblik i den sociale lovgivning
  • Evner at opbygge stærke samarbejdsrelationer til in- og eksterne samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med bred kontakt til kolleger og samarbejdspartnere

Bliv en del af en spændende arbejdsplads i konstant udvikling
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med høj trivsel, der har ambition om at være på forkant med nye løsninger på det sociale område. Vi har et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer. Og et miljø hvor humor er en vigtig del af hverdagen.

Derudover kan vi tilbyde:

  • Mulighed for tværfagligt samarbejde og netværk
  • Et bredt fagligt fællesskab og engagerede kolleger
  • Stor kontaktflade med samarbejdspartnere og øvrigt netværk
  • Sigte på evidensbaseret praksis. Vi har stort fokus på Housing First

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Voksenrådgivningen Martin Overballe på 20 18 76 33.

Du kan læse mere om Odense Kommune på Odense Kommunes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag, den 14. september 2025. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 23. september 2025.