Sagsbehandler (Ejendomshandel) hos home Servicecenter
Er du klar til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, udvikling og godt humør går hånd i hånd? Vi vækster og har derfor brug for flere dygtige kollegaer til vores Servicecenter – og vi har plads til dig, uanset om du brænder for førsalg, eftersalg eller begge dele.
Om os
Home Servicecenter Syddanmark A/S servicerer over 40 home-forretninger i hele landet. Vi håndterer alt fra købsaftaler og skøder til refusionsopgørelser og tinglysning – og vi gør det med høj faglighed og et smil på læben.
Vi er 22 medarbejdere, primært på kontoret i Middelfart, men også på hjemmearbejdspladser, hvor du – efter oplæring – har mulighed for at arbejde fra. Så bor du f.eks i Århus, hører vi også meget gerne fra dig.
En arbejdsplads i udvikling
Nøglen til vores succes er vores dygtige medarbejdere og den løbende udvikling af vores tilbud og services. Derfor arbejder vi målrettet på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor udvikling, dialog og involvering er centrale elementer i vores kultur.
Vi har gang i flere spændende initiativer – bl.a. AI-løsninger, der skal gøre sagsbehandlingen nemmere og mere effektiv. Du får mulighed for at bidrage til denne udvikling og være med til at forme fremtidens arbejdsgange.
Om jobbet
Afhængig af dine kompetencer og interesser kan du arbejde med:
- Førsalg: fx opstart af sager, dokumenthåndtering og kontakt med mæglere
- Eftersalg: fx skøder, refusionsopgørelser, tinglysning og berigtigelse
- Eller en kombination af begge!
Du får en hverdag med stor kontaktflade til både home-butikker, samarbejdspartnere og kunder.
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med sagsbehandling af ejendomshandler – fx som ejendomsmægler, advokatsekretær eller lignende
- Har kendskab til digital tinglysning
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Er løsningsorienteret og kan bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften
- Er serviceminded og god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
- Har et positivt mindset og bidrager til den gode stemning
- Har lyst til at lære nyt og bidrage til udvikling
Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job i en virksomhed i vækst
Mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen
Mulighed for specialisering inden for tinglysningsopgaver og/eller andre fagområder
Sparring med dygtige kolleger og faglig udvikling
Løn efter kvalifikationer
Fast arbejdstid på 37 timer (eller efter aftale) med frihed under ansvar
Klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning allerede i dag – vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet de rette kandidater.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicecenterchef Christian Grevelund på tlf. 53 34 54 58 eller mail ericbakerjamiejimenezchgr@anderson.dkbernard-mosley.dkhome.dkalvarado.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!