Sales Manager - El-Automation hos EA Automatic
Kombinér din tekniske indsigt med B2B-salg - og skab nye forretninger inden for el-automation og styretavler i et stærkt setup.
Om jobbet
Vi søger en proaktiv Sales Manager, der brænder for el og automation og kan drive salget i en ny salgsorganisation - fra opsøgende salg til forhandling og kundepleje.
Med direkte reference til virksomhedens CEO får du en central rolle i salgsfunktionen, hvor din opgave bliver at identificere og opsøge nye forretningsmuligheder samt opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer - alt sammen med afsæt i din faglige forståelse for kundernes behov.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Du opsøger nye kunder og åbner døre med energi, vedholdenhed og teknisk indsigt
- Du opbygger og udvikler langvarige kunderelationer baseret på tillid og indsigt i kundernes forretning.
- Du udarbejder tilbud og kalkulationer - og omsætter tekniske løsninger til klare, kommercielle resultater.
- Du forhandler og præsenterer professionelt over for både nye og eksisterende kunder.
Om EA Automatic
EA Automatic leverer styretavler, effekttavler, PLC-software, dokumentation og service til en bred vifte af industrier. Med mere end 20 års erfaring og et stærkt team af elektrikere, automationsingeniører og softwareudviklere skaber virksomheden innovative løsninger, der hjælper kunderne med at optimere produktionen.
Siden 2022 har EA Automatic været en del af TS Tech og HYTOR-gruppen, og med moderne produktionsfaciliteter i Esbjerg er der skabt plads til vækst. Som nabo til TS Tech deler man både faglig sparring og sociale aktiviteter. Se mere om EA Automatic her.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Du har en teknisk baggrund som f.eks. maskinmester, elinstallatør, ingeniør eller lignende og erfaring med B2B-salg af automations- og tavleløsninger. Herudover har du:
- indgående indsigt i styretavler og automationsløsninger samt godt kendskab til relevante standarder
- erfaring med kalkulation og tilbudsgivning - med både teknisk og kommercielt overblik
- stærke salgs- og forhandlingsevner samt et netværk blandt OEM-kunder.
Hos EA Automatic får du
En central rolle i en dynamisk vækstvirksomhed, hvor du kan sætte dit præg på salget af automationsløsninger. Du bliver en del af et kompetent og engageret team med fokus på samarbejde og udvikling - og får gode muligheder for både faglig og personlig vækst.
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke og en kultur, hvor der er plads til ambitioner, initiativ og kollegialt fællesskab.
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål til jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Anne Mette Krebs, Lang Partners, pr. mail: amkmichael16brucevillegasojones@langpartners.dkcollins-hunter.dkward.dkmatthews-salinas.dk eller pr. telefon 42 76 77 19.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.