Sales Manager - Stål Løsninger hos IAI A/S
Har du lyst til at arbejde med opsøgende salg i en international virksomhed, og har du samtidig erfaring fra stålbranchen eller en lignende branche, så er du måske vores nye kollega?
Som en del af vores ambitiøse vækstrejse søger vi hos Ib Andresen Industri A/S en Sales Manager til vores forretningsområde Steel Solution. Du bliver en nøgleperson i vores salgsorganisation, hvor du får ansvaret for at udvikle nye forretningsmuligheder og opbygge langvarige kunderelationer – både nationalt og internationalt.
Markederne vil primært være Danmark og Tyskland, oghvor du får rigtig gode muligheder for at præge dit arbejde i en udfordrende og til tider hektisk hverdag.
Dine arbejdsopgaver og ansvar vil bl.a. være:
- at identificere nye kundemuligheder
- at planlægge og gennemføre salgsaktiviteter for at opnå fastsatte mål og salgstal
- at du i tilbudsfasen arbejder tæt sammen med vores interne supportfunktioner om kalkulationer og tekniske løsninger
- opfølgning på KPIér og løbende optimere og udfordre dem
- at skabe og vedligeholde stærke relationer med kunderne såvel som internt i organisationen hos IAI.
- at repræsentere virksomheden ved møder, konferencer, messer mv.
Vi forventer, at du:
- har erfaring fra lignende job og fra beslægtede brancher- og brænder for nysalg med en del rejseaktivitet til de pågældende lande
- tilgår opgaverne forretningsmæssigt/kommercielt - og ser muligheder fremfor problemer
- har en relevant baggrund/uddannelse, med praktisk tilgang til løsning af opgaverne
- deltager i den løbende optimering og udvikling af forretningsområdet Steel Solution
- følger op på igangsatte aktiviteter og mål på eget initiativ
- er god til at formulere dig i skrift og tale på dansk og tysk - og gerne engelsk.
- er vant til at bruge diverse it-systemer – herunder Office-pakken, CRM mv.
- har humor og en positiv energi, som smitter af på dine omgivelser.
Gage og benefits:
Ib Andresen Industri tilbyder en fagligt udfordrende stilling i en international virksomhed, hvor du sammen med et team af dedikerede kolleger skal være med til at føre virksomhedens ambitiøse strategi ud i virkeligheden.
Til den rette kandidat tilbydes en attraktiv lønpakke, indeholdende en fast gage, pension, fritvalgsordning, sundhedsforsikring, bonusordning, mobiltlf. /IT og firmabil.
Tiltrædelse:
Efter aftale, og vi venter gerne på den rette person. Der vil løbende blive indkaldt til
interviews.
Ib Andresen Industri er en førende international leverandør inden for bearbejdning og formgivning af stål. Sammen med vores kunder udvikler vi skræddersyede stålløsninger, og samarbejder med kunder fordelt på en række forskellige markeder og brancher. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel og ærlig omgangstone, hvor nøgleordene er godt samarbejde, personlige udviklingsmuligheder og respekt for den enkelte. Koncernen har produktionsfaciliteter i Danmark, Norge og Sverige, og beskæftiger ca. 600 medarbejdere.