etjob.dk
Køge kommune Automatiktekniker

ScanPeople: Automatiktekniker til Produktionsvirksomhed i Køge

Har du en uddannelsesbaggrund som automatiktekniker, industrielektriker eller lignende – og har du sans for fejlfinding på automatiserede anlæg? Vil du samtidig være en del af et dynamisk og teknisk miljø i en af Sjællands største produktionsvirksomheder?

Virksomheden er en stor international produktionsvirksomhed med fokus på fødevareingredienser, der også anvendes i farmaceutiske og industrielle produkter. På fabrikken i Køge bliver du en del af en vedligeholdsafdeling med ca. 40+ kollegaer, der servicerer produktionsanlægget døgnet rundt. Her er der et stærkt socialt sammenhold og gode muligheder for både efteruddannelse og faglig udvikling.

ARBEJDET

Som vedligeholdelsestekniker får du en alsidig hverdag med ansvar for både elektriske og mekaniske opgaver på højteknologiske procesanlæg og produktionslinjer. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Elektrisk og mekanisk vedligeholdelse af komplekse anlæg
  • Kalibrering af procesmåleudstyr (fx pH-metre og vægte)
  • Opsætning af frekvensomformere og ventilstyring
  • Fejlfinding på fuldautomatiske anlæg
  • Reparation og vedligehold af procesudstyr (pumper, ventiler, robot- og pakkeanlæg)
  • Forebyggende vedligeholdelsesopgaver efter plan
  • Deltagelse i forbedringsprojekter
  • Derudover indgår du i en vagtordning.

DIN PROFIL

Vi søger en erfaren og struktureret kollega, som sætter sikkerhed højt og samtidig er nysgerrig på ny teknologi. Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling og gerne kendskab til GMP
  • Er vant til at arbejde med kvalitetssikringssystemer
  • Er stabil bruger af Microsoft Office og gerne SAP
  • Har erfaring med instrumentering, analog og gerne profibus
  • Kender til Siemens PLC – minimum i forbindelse med fejlsøgning, men gerne også programmering
  • Trives i en hverdag med faste procedurer og instruktioner
  • Er åben for ny viden og kan samarbejde på tværs af faggrupper

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

Du får en vigtig rolle i en moderne og international produktionsvirksomhed, hvor hverdagen byder på tekniske udfordringer, samarbejde og udvikling. Med Try & Hire-forløbet har du en klar vej til fastansættelse i en virksomhed, hvor der er fokus på sikkerhed, kvalitet og løbende forbedringer.

SØG STILLINGEN

Klik på "Søg Stilling" og vælg derefter "Opret Bruger" eller "Log ind."

Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden

Vi ser frem til at høre fra dig!

UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER

Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her: https://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/