etjob.dk
Glostrup kommune Sikkerhedsmedarbejder, vagt, sikkerhed og overvågning,

Securitas Patruljevagt i Glostrup - Sikkerhed & Tryghed

Vil du være med til at gøre verden tryggere for vores kunder, vores samfund og for hinanden? Søger du et job, hvor din indsats gør en forskel for andre? Så er jobbet som Patruljevagt, måske noget for dig?

Vær, hvor det sker

Securitas er én af Danmarks største sikkerhedsleverandører med 1.400 medarbejdere i Danmark og 358.000 på verdensplan. Vi skaber tryghed og sikkerhed for virksomheder i hele landet hvad end det omhandler fastvagt, patruljevagt, teknologi eller brandsikring.

Er du klar til at gribe udfordringen?

Du kommer til at arbejde med alarmhåndtering, faste tilsyn og temporære opgaver, så din hverdag bliver varierende. Du skal kunne trives med at tage ansvar, være fleksibel, og bevare overblikket i forskellige situationer. Du møder både kunder og kollegaer med professionalisme og en høj grad af service, så vi sammen skaber den bedst mulige oplevelse.

Dine opgaver, som Patruljevagt i Securitas, vil bl.a. bestå af:

  • Håndtere og rykke ud på alarmer, og når det uventede sker

  • Rundere i bygninger og ejendomme både indendørs og udendørs

  • Stå for at rapportere information om forskellige hændelser

  • Have ansvar for at melde evt. fejl og mangler til nærmeste leder

Stillingerne byder på spændende og udfordrende opgaver, i hverdage og weekender. Vi mangler både én Patruljevagt til henholdsvis dag 130 timer og én til nat 100 timer om måneden, men med mulighed for fuldtid.

Hvad forventer vi af dig?

Ansvar og fleksibilitet er afgørende egenskaber, der gør dig i stand til at håndtere forskellige situationer med professionalisme og overblik. Samtidig vægtes service højt, både i forhold til vores kunder og det interne samarbejde med kollegaer.

Vi vil gerne at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du:

  • Er god til at kommunikere positivt og forståeligt, også når det er presset

  • Taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk

  • Har kørekort, kategori B

  • Har bestået AMU Grundlæggende Vagtkursus

Du bliver en del af et stærkt sammenhold

Vi er en afdeling i udvikling, hvor passionen for service og sikkerhed er drivkraften bag vores arbejde. Teamet består af 30 engagerede medarbejdere, som bidrager med hver deres kompetencer og skaber en dynamisk og positiv arbejdskultur. Vi prioriterer et stærkt fællesskab og samarbejder tæt for at levere de bedste løsninger til vores kunder.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udviklende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
  • Løbende videreuddannelse og træning
  • En hverdag med frihed under ansvar, hvor du selv kan forme din arbejdsdag

Vil du være med til at skabe tryghed og blive en del af sammenholdet?

Vi holder samtaler løbende, så det gælder om at være hurtig på aftrækkeren, og senest d. 22. september 2025. Så grib dit tastatur, skriv en motiveret ansøgning og upload den sammen med dit CV igennem vores rekrutteringsportal ved at trykke på ”ansøg” i stillingsopslaget. Du må også meget gerne vedlægge et karakterudskrift, relevante udtalelser og anbefalinger.

Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen eller Securitas, er du velkommen til at kontakte Assisterende driftsleder, Güray Karakoc, på mail collinsmelissasamuelwhiteguray.karakoclucerojustin@torres-johnson.dksecuritas.dkbrown.dkyoung-black.dk.

Vi glæder os til at møde dig.