etjob.dk
Aarhus kommune Softwareudvikler, frontend

Senior Frontend Udvikler hos Inspectly - VueJS & AI Integration

Er du en erfaren frontend-udvikler, der elsker at bygge stærke løsninger – og som samtidig har lyst til at tage ansvar og være med til at sætte retningen teknisk?

Hos Inspectly leder vi efter en Senior Frontend Developer, der kan tage teten på frontend i vores webteam. Her er du både den, der skriver koden og den, vi andre læner os op ad, når vi skal sparre om de gode løsninger. Vi arbejder i VueJS og .NET MVC med Playwright til testautomatisering – og vi er godt i gang med at integrere AI som en naturlig del af både vores udviklingsproces og vores platform. Derfor er det vigtigt, at du ser AI som en mulighed og er nysgerrig på, hvordan det kan bruges til at forløse potentiale – både for os og for vores kunder.

Dine opgaver:

  • Udvikle og vedligeholde features i VueJS – med fokus på kvalitet, performance og genbrugelighed.

  • Tage ansvar for frontend-arkitektur og bidrage til løsninger, der skalerer og spiller sammen med vores backend.

  • Deltage i code-reviews og tekniske diskussioner, hvor du er med til at sætte den faglige retning.

  • Samarbejde med produktafdelingen om designsystemet i Storybook – og sikre at det er levende og konsistent.

  • Koordinere med andre udviklingsteams, når opgaver går på tværs.

  • Sparre med og støtte dine kolleger, når der er brug for hjælp eller vejledning.

  • Bidrage til at integrere AI i både platform og udviklingsmetode, hvor det giver værdi.

Din profil
Du har flere års erfaring som frontend-udvikler, gerne med VueJS, og du har blik for både det tekniske håndværk og det samlede produkt. Du kan tage beslutninger og få ting til at ske – men du er også god til at lytte og lære fra andre.

Du er drevet af faglighed og nysgerrighed – og du har det bedst, når du hele tiden bliver lidt klogere. Du holder dig naturligt opdateret og motiveres af at finde smartere løsninger – ikke fordi nogen beder dig om det, men fordi det er en del af, hvem du er.

Vi tilbyder

Hos Inspectly bliver du en del af en softwarevirksomhed i vækst, hvor vi kombinerer moderne teknologi med dyb brancheforståelse. Vi bygger ikke løsninger for teknologiens skyld – vi bygger værktøjer, der gør en konkret forskel for tusindvis af håndværkere og byggeledere i såvel Danmark som internationalt.

Et miljø med både ansvar og udvikling

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når dygtige mennesker får frihed til at tage ansvar. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ejerskab og præge dine opgaver – men altid med et team i ryggen. Vi forventer, at du er nysgerrig og vil udvikle dig – til gengæld får du den nødvendige sparring og støtte til at lykkes.

Et stærkt fællesskab og en lærende kultur

Vi dyrker samarbejde på tværs af fagligheder – mellem udvikling, produkt, kundesucces og forretning. Derfor har vi også fokus på viden, feedback og løbende forbedring. Det sociale spiller en stor rolle hos os, og vi gør os umage for at skabe en kultur, hvor der er kort vej fra idé til handling – og altid plads til et spil bordfodbold eller en fredagsøl.

Fremtidens teknologier – i dag

Vi arbejder aktivt med AI og automatisering – både i vores produkt og i vores interne arbejdsgange. Du skal ikke kende det hele på forhånd, men du skal være klar på at lære og eksperimentere sammen med os. Det er en del af vores kultur at turde fejle og lære hurtigt.