etjob.dk
Skive kommune Sergent

Seniorsergent til CBRN-tjeneste i Forsvaret, Skive

Er du seniorsergent eller oversergent med ambitioner
og en passion for udvikling og uddannelse?

Har du lyst til at fordybe dig i det værnsfælles CBRN-tjeneste?

Er du klar til at tage ansvar i både teamwork og sololøb og være med til at forme fremtiden indenfor CBRN-området, så er du præcis den, vi leder efter!

Om os Værnsfælles CBRN sektion er vi Forsvarets kompetencecenter inden for CBRN-området. Vi er en del af Ingeniørregimentet og har et tæt samarbejde med Forsvarskommandoen og andre nøgleorganisationer i Forsvaret.

Vi er involveret i alt fra udvikling af nye CBRN-uddannelser til anskaffelser af nyt materiel indenfor CBRN-området.

Vi fokuserer på et højt fagligt niveau, og trivsel er altafgørende hos os. Vi er kendt som en dynamiske og fleksibel arbejdsplads med en uformel tone, hvor støtte mellem kolleger er i højsædet.

Hos os vil du få en dagligdag med spændende og vekslende opgaver og med rig mulighed for personlig fordybelse og kompetenceudvikling, både nationalt og internationalt.

Om stillingen Vi er med til at gennemføre det nye forsvarsforlig, det omfatter bl.a. udviklingen af nye CBRN-uddannelser og indkøb af en lang række af nyt materiel, herunder CBRN-opklaringskøretøjer, dekontamineringssystemer og CBRN-dragter.

Droner og deres rolle inden for CBRN-forsvar fylder også meget, du vil kunne blive uddannet dronepilot og blive en af vores nye drone-specialister.

Dit hovedfokus vil være CBRN-sporing og opklaring, dine opgaver også omfatte undervisning og kursusudvikling, samt rådgivning inden for dit fagområde.

Hos os vil du skulle deltage i NATO-arbejdsgrupper, internationale messer, samt brugerafprøvning og tests i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen og Forsvarets Materiel- og indkøbsstyrelse.

Om dig

Vi søger dig med selvstændighed, en stærk ansvarsfølelse og evne til godt samarbejde både internt og eksternt.

Du skal kunne håndtere mange opgaver og du er en dygtig underviser, der kan formulere dig klart på dansk og engelsk, og bygge tætte relationer med vores samarbejdspartnere.

Du behøver ikke nødvendigvis at komme fra hæren, så længe du har bred viden om CBRN, eller er opsat på at tilegne dig den ved at deltage i relevante kurser.

Vi ser helst, at du er seniorsergent, men oversergenter med den rette profil er også velkomne.

Ansættelses vilkår: Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved forhandling om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlig tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenested er Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at tage kontakte Værnsfælles CBRN: Major Michael Aakjær på telefon 72 82 54 11, tjenestemobil 41 32 04 54 eller på mail: IGR-TA-CB01alexanderfreytonyoliverangela79@mil.dkhanson-jones.dkmiller-jones.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail charlesthomaskatherinegarzaFPS-STA@mil.dkjones.dkruiz-johnson.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist 07. september 2025, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen besættes snarest muligt.

Ansøgningen sendes via Linket i annoncen.

Du opfordres til at fremsende de 2 senest FOKUS og referencer, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET

Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.

Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.

Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.

Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.