etjob.dk
Vejle kommune Tømrer

Servicetømrer hos Raunstrup Bygningsservice i Vejle

Er du tømrer og kan lide en afvekslende arbejdsdag, med gode kollegaer og frihed i jobbet, så har vi den rette stilling til dig.

Raunstrup Bygningsservice A/SDer er høj efterspørgsel på vores ydelser, og vi søger derfor en servicetømrer til fast arbejde i og omkring Vejle. Brænder du for tømrerfaget, og kan du levere en høj kvalitet samt bidrage til gode kundeoplevelser, så MÅ dette stillingsopslag lige være noget for dig.

Vi tilbyder:

  • Job i et velrenommeret firma, hvor dine kollegaer er et team med meget forskellige erfaringer
  • Fast servicebil, fuld udstyret med værktøj
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fuldt dækkende sundhedsordning, med hurtig diagnose/hjælp
  • Løbende fælles tømrermøder, med informationer fra kollegaer/leder
  • Nyt arbejdstøj med firmalogo
  • Selvstændige service- og reparationsopgaver
  • God og uhøjtidelig omgangstone

En typisk hverdag kunne se sådan ud:

”Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden, skifter et vindue og en terrassedør efter et indbrudsforsøg. Senere samme dag kører du selv videre ud til en vandskade, hvor der skal lægges nyt gulv i stuen.”

Vi forventer du er:

  • Uddannet tømrer med flere års erfaring
  • Servicemindet og omstillingsparat
  • Løsningsorienteret og positiv, samt tager ansvar for dine opgaver
  • Klar til mange opgaver af kort og mellemlang varighed
  • Velformuleret overfor kunden og øvrige samarbejdspartnere
  • God til at kommunikere på dansk
  • Kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finishen i godt håndværksarbejde
  • Indstillet på at bruge en tablet i dit daglige arbejde

Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakt Driftsleder Rasmus Andersen på tlf. 2043 4163.

Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.

NB: Ansøgninger behandles løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Raunstrup Bygningsservice er en del af Raunstrup A/S, som er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med mere end 480 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Glostrup, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.