SFO- og klubleder ved Fuglsanggårdsskolen i Lyngby-Taarbæk
Fuglsanggårdsskolen er en udviklingsorienteret skole med ambitiøse og engagerede medarbejdere, interesserede forældre samt børn, der gerne vil lære og med generel høj trivsel.
Efter 39 år i jobbet har vores meget afholdte SFO- og klubleder valgt at gå på pension. Vi søger derfor en SFO- og klubleder pr. 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Vi søger en nærværende, lyttende og løsningsorienteret leder, der er pædagogisk og fagligt velfunderet og brænder for at være med til fortsat at udvikle og løfte fritidspædagogikken. Du bliver leder for engagerede pædagoger og medhjælpere, der alle arbejder for at skabe rammerne for et godt fritidsmiljø, hvor børnene er i læring og trivsel. I SFO’en/klubben sker den daglige pædagogiske ledelse i et tæt og godt samarbejde med fire koordinatorer.
Du vil blive en aktiv del af skolens hverdag, få en central rolle som bindeled mellem skolens pædagogiske praksis og fritidspædagogikken og får gode muligheder for at sætte dit præg på lærer/pædagog samarbejdet.
Vi er sammen med de øvrige skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune optaget af i fællesskab at udvikle det samlede skolevæsen. Vi arbejder med fællesskabende klasseledelse og fritidspædagogik, social/personlig trivsel og dannelse.
Vi forventer, at du:
- er pædagoguddannet
- har erfaring med indskolingen og fungerer godt i relationsarbejde
- har visioner, kompetencer og lyst til at arbejde med pædagogisk udvikling
- ønsker at indgå i et tæt samarbejde med indskolingslederen og de fire daglige koordinatorer i SFO/klub om de fælles opgaver og den fælles udvikling
- har lyst til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, facilitere børnesager - samt afholde netværksmøder med forældre og andre samarbejdspartnere.
- kan varetage den administrative del af SFO- og klubledelsen
- ønsker at bidrage til Fuglsanggårdsskolens gode kultur og traditioner.
Vi kan tilbyde dig:
- en meget veldreven SFO/klub, der vægter leg og fællesskabende fritidspædagogik
- et velfungerende ledelses/kontorteam, hvor vi alle er optaget af at skabe de bedste rammer for børn og personale
- en SFO/klub, der vægter et godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse
- en SFO/klub, der har og aktivt arbejder for et godt arbejdsmiljø sammen med resten af skolen
- en SFO/klub med engagerede og stabile medarbejdere, der tager vare på fællesskabet og tager medansvar
- en medarbejdergruppe med en høj andel af uddannet personale
Om Fuglsanggårdsskolen:
Fuglsanggårdsskolen er båret af et stærkt værdisæt, hvor vi lægger vægt på respekt og ansvarlighed for sig selv og for andre. Vi arbejder aktivt for at styrke sunde faglige og sociale fællesskaber gennem fællesskabende klasseledelse.
På Fuglsanggårdsskolen er vi ca. 750 elever og 60 lærere og 25 pædagoger samt medhjælpere.
Ledelsesteamet består af følgende ud over SFO- og klubleder: Skoleleder, viceskoleleder, indskolingsleder, halvtids afdelingsleder og kontorleder.
Yderligere oplysninger
Tiltrædelse 1. december 2025 eller så hurtigt som muligt derefter
Ansøgning vedlagt CV samt henvisning til referencer sendes via Signatur senest den 9. oktober 2025 kl. 12.00.
Grundet efterårsferie sender vi først indkaldelser til samtale efter efterårsferien.
Ansættelsessamtale forventes den 22. oktober 2025 om eftermiddagen.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Du kan høre mere om stillingen og vores skole ved at henvende dig til skoleleder, Mette Lund Thomsen, på telefon 45 28 40 90 eller 40 24 89 38.
Du kan læse mere på skolens hjemmeside.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.