etjob.dk
Høje-taastrup kommune Skatterevisor

Skatteekspert søges til RSM Danmark i Taastrup

Hos RSM Danmark i Taastrup har vi – som resten af RSM – et stærkt samarbejde med Revitax, når det gælder specialiseret rådgivning inden for skat. I hverdagen har vi dog stadig mange komplekse og praktiske skattemæssige opgaver, som kræver en erfaren og skarp profil med særlig flair og interesse for skatteområdet.

Derfor søger vi nu en ny kollega, der har lyst til at tage ansvar for skatteopgaver på tværs af vores 13 kontorer, med base i Taastrup, og mulighed for at bringe sin revisorsnedkerhed i spil, hvis dette haves.

En alsidig rolle med både faglighed og samarbejde

I rollen bliver du en central figur, der både arbejder selvstændigt med egne sager og supporterer kolleger med sparring og kvalitetssikring af skattemæssige problemstillinger. I en flad organisationsstruktur får du direkte dialog til partnerne og indflydelse på beslutningsprocesser, samtidig med at du arbejder med komplekse opgaver, der gør en reel forskel for både kunder og kolleger i hverdagen.

Typiske arbejdsopgaver

  • Review af skatteberegninger for selskaber og personlige virksomheder – især i komplekse sager, fx sambeskatning eller ejendomsavancebeskatning
  • Udarbejdelse af materiale ved skattefri virksomhedsomdannelser (med endelig godkendelse fra Revitax)
  • Gennemførelse af aktieombytninger og fusioner – ofte i samarbejde med advokat
  • Eventuel håndtering af boopgørelser
  • Mulighed for at varetage udvalgte regnskabsopgaver (ikke et krav)

Hvem er du?

Du har gerne minimum 5 års praktisk erfaring inden for skat og trives både med selvstændigt ansvar og kollegial sparring. Dine gode formidlingsevner gør dig til en værdsat sparringspartner, og du har stor respekt for faglighed og kvalitet. Du arbejder struktureret og har en opsøgende, nysgerrig tilgang til opgaveløsning – også når opgaverne ikke er sort/hvide.

En virksomhed, hvor balance og trivsel er i højsædet

Hos RSM gør vi noget ud af at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle i virksomheden oplever succes og arbejdsglæde med plads til både familieliv og karriereambitioner. Du bliver en del af vores København-afdeling, hvor vi er ca. 60 engagerede kollegaer. Her får du et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi både udvikler os sammen og har det sjovt undervejs.

Det praktiske

Din primære arbejdsplads bliver i Taastrup på Kingosvej 3, hvor du refererer direkte til tre jordnære statsautoriserede revisorer og partnere. Du får en fast plads i en hyggelig toetages bygning med lyse kontorer, grønne planter og en forkærlighed for Formel 1.

Vi tilbyder sociale aktiviteter, fleksibilitet med fokus på balance mellem faglige ambitioner og familieliv og en række medarbejderfordele – blandt andet fri parkering, en lækker frokostordning og onsdagsmassage. Derudover har vi badefaciliteter, hvis du foretrækker at cykle på arbejde!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Silke Lyngaa
Tlf.: 3337 6014
Mail: Silycookgregorykevin13matthewhammond@parks.dkstone.dkrsm.dkhill.dk

Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.

RSM Danmark

RSM Taastrup er en selvstændig enhed under RSM Danmark, som har 13 kontorer på landsplan og mere end 250 medarbejdere. RSM Danmark er en del af RSM Global, verdens 6. største netværk inden for revision, skat og rådgivning af kunder, der opererer både nationalt og internationalt. Vi samarbejder på tværs af organisationen og sætter en ære i at hjælpe hinanden.Vi lægger stor vægt på at støtte vores medarbejdere gennem uddannelsesforløb, videreuddannelse og kompetenceudvikling. Dette betyder, at vores medarbejdere altid er opdaterede på den nyeste viden.

The Power of Being Understood er en del af vores dna – vi tager os tid til at forstå og hjælpe hinanden. Hos RSM får du ikke bare plads til at udvikle dig, du får mulighed for at gøre en reel forskel og sætte dit præg på både kunder, kollegaer og forretning.
RSM Danmark er en del af RevisorGruppen Danmark og Revitax.