Skole- og Ressourcepædagoger ved Hedegårdsskolen, Ballerup
Skolen er lige nu i vækst, så derfor søger vi dygtige pædagoger eller pædagogmedhjælpere til forskellige arbejdsopgaver på Hedegårdsskolen.
Dine vigtigste opgaver
Vi søger fagligt stærke pædagoger eller pædagogmedhjælpere, der har lyst til at indgå i dagligdagen på BFO samt indskolingen på Hedegårdsskolen. Du skal være frisk på at indgå i forskellige fællesskaber, både på BFO’en og i indskolingen.
Vi søger en medhjælper, der vil blive tilknyttet en fast klasse, og hvor du kommer til at være en del af hverdagen i skolen. Derudover vil du være en del af BFO Hedegårdsskolen, hvor der hver eftermiddag er mange aktiviteter i gang. Vi er åbne overfor, hvorledes du kan byde med aktiviteter til vores hus, hvor der er plads til både udeliv. kreativitet og musik.
Vi søger derudover også en ressourcepædagog/pædagogmedhjælper, der har mod og lyst til at varetage specialpædagogiske opgave i både skole og BFO’en. Det kan være opgaver på enkelte børn eller på børnegrupper. Her vil du blive tilknyttet et ressourceteam og være indstillet på flere forskellige samarbejdspartnere, da du kommer til at varetage opgaver i forskellige klasser.
Dine kompetencer
- Er uddannet pædagog eller pædagogmedhjælper med relevante kompetencer
- er stærkt fagligt funderet og brænder for dit fag
- Gerne kendskab til specialpædagogik
- Er teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde
- Er engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med børnene rent pædagogisk på gulvet
- Er imødekommende og anerkendende i din tilgang til børn og forældre
- Er indstillet på at arbejde både på BFO’en og skolen.
Det får du hos os
- Gode udviklingsmuligheder i fællesskaber
- En spændende arbejdsplads med engagerede kolleger og gode muligheder for udvikling
- Gode faciliteter inde og ude
- En dedikeret ledelse
- Glade børn og forældre.
Hvem er vi
Hedegårdsskolen er en udviklingsorienteret skole med flotte fysiske rammer, der giver mulighed for spændende pædagogik.
Vi arbejder afdelingsopdelt i årgangsteam. Skolen er kendetegnet ved en god inklusionskultur, mange ressourcer til vejledning, holddannelse og specialpædagogisk bistand, hvoraf en betydelig del af ressourcerne er tildelt årgangsteamet.
Herudover er vi idrætsskole som betyder, at vi breddemæssigt arbejder med bevægelse og sundhed i fagene. Desuden har vi en særlig klasselinje for idrætstalenter i udskolingen under Team Danmark ordningen.
BFO Hedegårdsskolen er en veldrevet BFO, som ligger i egne bygninger på skolens matrikel. BFO og skole har et meget tæt og velfungerende samarbejde. BFO’en er en del af en udviklingsorienteret skole med flotte fysiske rammer, der giver mulighed for spændende pædagogik.
BFO og skole er kendetegnet ved en god inklusionskultur, gode ressourcer til pædagogiske aktiviteter samt et godt samarbejde med skolens personale. Herudover er vi idræts-BFO som betyder, at vi breddemæssigt arbejder med bevægelse og sundhed i hverdagen.
Du må meget gerne angive i din ansøgning, hvorvidt du er interesseret i at arbejde som skolepædagog eller som ressourcepædagog.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Berit Ebbe på telefon 4175 0323.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2025 eller før hvis muligt.
Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 39.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 18. september 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.