Skolepædagog - Gistrup Skole Fjellerad Afdeling
Gistrup skole afd. Fjellerad søger en engageret og ambitiøs pædagog til en fast stilling på 30 timer til DUS og mellemtrin med tiltrædelse 1. september 2025, eller snarest derefter.
Gistrup Skole er en stor skole i Aalborg Kommune, som er fordelt på 2 afdelinger; en afdeling i Gistrup samt en afdeling i Fjellerad. Den ledige stilling er i afdeling Fjellerad.
Gistrup skole afd. Fjellerad er beliggende i et naturskønt område i landsbyen Fjellerad, 15 km syd for Aalborg. Skolen er en af Aalborg kommunes 10 Landsbyordninger. En skoledel med 60 elever fra 0.- 6. klasse. En børnehavedel med 25 børn i alderen 3-6 år, en DUS med 35 børn fra 0. – 3. klasse og en juniorklub med 25 børn fra 4. – 6. klasse.
På Gistrup skole afd. Fjellerad indgår man i et forpligtende samarbejde omkring eleverne, og vi har vores værdier: fællesskab, nysgerrighed og tillid i fokus for både børn og voksne. Vi er optaget af, at vores pædagogiske praksis skaber deltagelsesmuligheder for alle børn og forældre.
Dine opgaver vil både ligge i skoledelen og i DUS’en. Du skal være god til at samarbejde på tværs af fagligheder og varetage følgende opgavefelter:
- Skolepædagogtimer med fokus på trivsel og fællesskaber.
- Planlægge og udføre aktiviteter i DUS-tid i samarbejde med dine kollegaer.
- Indgå i samarbejde med lærere og pædagoger om at skabe en god hverdag for alle børn.
Vi forventer at du:
- Er anerkendende, vedholdende og tydelig i dine relationer til børn, medarbejder og forældre.
- Har relationelle kompetencer og kan gøre en forskel med, at skabe deltagelse i fællesskabet for alle børn.
- Kan dokumentere, evaluere og justere praksis, samt din egen rolle i samværet med børn, forældre og kollegaer.
- Er optaget af at arbejde med trivsel og læringsmiljøer.
- Har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt.
Vi tilbyder:
- Engagerede og dygtige kollegaer
- En organisation, hvor der er plads til dig, dine ideer og faglige refleksioner.
- En organisation hvor vi tager et fælles ansvar for, at vi lykkes hver især og sammen, fordi vi ved, det gør en forskel for børnene.
- En flok dejlige børn og forældre.
- En organisation med visioner og i konstant udvikling.
- Et godt tværfagligt samarbejde.
Du kan se mere om Gistrup Skole afd. Fjellerad på vores facebookside og hjemmeside.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til afdelingsleder Jette Petersen på telefon 30270650
Arbejdsstedets adresse
Gistrup skole afd. Fjellerad, Hålsvej 4, 9260 Gistrup.
Løn efter gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.
Tidsplan for ansættelse
- Ansøgningsfrist: 3. august 2025
- Udvælgelse af ansøgere til samtale: 8. august 2025
- Samtalerunde: 12. august 2025
- Tiltrædelse: 1. september 2025
Ansøgere, der kaldes til samtale, vil blive kontaktet pr. telefon fredag d. 8. august
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere