etjob.dk
Esbjerg kommune Smed

Smed til Carbon Steel Værksted - SubC Partner, Esbjerg

Vil du arbejde med store konstruktioner og solide løsninger til energisektoren og offshore?

Vi søger flere smede til carbon steel værksted, der har styr på håndværket og trives i et miljø med varierende opgaver inden for rør og konstruktion.

Vi leder efter dig, der:
Er uddannet klejnsmed, plade- og konstruktionssmed eller rørsmed
Har erfaring med certifikatsvejsning i sort stål
Svejseprocesser: 141, 135, 136
Kan læse og forstå både retvinklede positionstegninger og isometrier
Er kvalitetsbevidst, mødestabil og fleksibel
Har sans for orden og er en stærk teamplayer

Før ansættelse: Du skal aflægge svejseprøver i TIG 141 og rørtråd 136.
Vi forventer, at du har §26/§17.

Hos SubC Partner får du mulighed for at arbejde med spændende projekter, der kræver styrke, præcision og faglig stolthed.

Vi tilbyder
En alsidig og fleksibel stilling i en veletableret virksomhed i løbende udvikling og med fart på. Vores arbejdsmiljø er præget af vækst, faglighed og samarbejde samt en uformel omgangstone. Du kommer til at indgå i en virksomhed af engagerede og kompetente kollegaer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men der kan forekomme overarbejde. Vi tilbyder attraktiv løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, kantineordning, fitnessabonnement og udvikling af personlige såvel som faglige kompetencer.

Som medarbejder hos SubC vil du opleve en stor grad af fleksibilitet og frihed – det forventer vi dog går begge veje. Vi gør meget ud af at efteruddanne og dygtiggøre vores smede, så vi hele tiden kan efterleve vores kunders behov.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Coordinator, Line Mathiesen +45 2843 9154 eller Head of Production, Rene Hansen på tlf.: +45 28 10 44 74.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi arbejder målrettet på at finde de rette kandidater til stillingen, hvorfor samtaler afholdes løbende, så tøv endelig ikke med at søge stillingen.

Har vi fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning og CV ved at trykke ’’søg stillingen’’ her på siden.

Om SubC Partner
SubC Partner er international leverandør af services, produkter og innovative løsninger til on- og offshore industrien. Vores mål er at tilbyde de mest innovative, fleksible og omkostningseffektive løsninger til at sænke pris på energi. Vi tilbyder en bred vifte indenfor offshore inspektion, installation, reparation og vedligehold såvel som engineering-, fabrikations- og projektledelseskompetencer. Vi er en virksomhed i vækst som vandt Scale-Up Denmark i 2020, og derfor er kåret som virksomheden med landets største vækstpotentiale. Vores organisation er kendetegnet ved en høj grad af holdånd og en flad ledelsesstruktur. Vi beskæftiger 170 af de dygtigste medarbejdere inden for vores område, og vi glæder os til at få endnu flere kompetente og skarpe hoveder med ombord!

Du kan læse mere om SubC Partner på www.subcpartner.com