Social- og sundhedsassistent Aftenvagt - Æblehaven Plejehjem
Vi søger lige nu en social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper til en stilling i aftenvagt på 28 timer ugentligt med weekendarbejde i gennemsnit hver 2. weekend, med tiltrædelse pr. 1 november 2025.
Hvem er vi Æblehaven er et Eden registreret plejehjem. Det betyder, at vi har fokus på, at livet skal være værd at leve hele livet, og hverdagen skal være på beboernes præmisser.
Vi tager udgangspunkt i beboernes ønsker for en god hverdag, hvor der er plads til, at vi er forskellige og har forskellige ønsker, rytmer og individuelle behov.
Vi har 35 beboere fordelt på 4 huse. Hvert hus har 8-9 beboere og sit eget særkende, og vi fungerer som små familier i de enkelte huse.
Vi lægger vægt på, at hvert hus som udgangspunkt har sit eget personale, som er en naturlig del af "familien" i huset sammen med beboerne.
Du vil få dygtige og erfarne kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen.
Vi tror på, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er noget, man bare taler om - det er noget, vi skaber sammen. Her er plads til at være menneske, både for beboerne og for dig.
Vi har høj faglighed men også plads til dårlige vittigheder.
Om jobbet Du bliver én ud af fem aftenvagter, hvor du skal fungere selvstændigt i et af husene, og skabe et godt og hjemligt miljø sammen med beboerne.
Der er en fast medarbejder i hvert af de fire huse, foruden en springer, som arbejder på tværs af de fire huse med faste og akutte opgaver. Springeren kan tilkaldes til de fire huse ved behov for hjælp.
Vi tilbyder På Æblehaven tilbyder vi :
- God kollegagaranti
- Grundig introduktion og oplæring
- Et inkluderende varmt og levende fællesskab
- Synlig ledelse
- Høj faglighed
- Fleksibel vagtplanlægning
- Stort fokus på arbejdsmiljøet
Vi arbejder med udgangspunkt i de personalepolitiske værdier i Assens Kommune, som derfor naturligt præger og udleves i vores hverdag.
Om dig Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer :
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- Udviser tålmodig og er nærværende
- Spreder positivitet og smil
- Er initiativrig og har overblik
- Inddrager beboerne naturligt i dagligdagens aktiviteter
- Formår at arbejde struktureret
- Træder til og giver en hånd, når nogen har brug for din hjælp
- Udviser fleksibilitet, stabilitet og pålidelighed
- Kan tilrettelægge og planlægge din tid
- Er udviklings- og forandringsparat.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, inden ansættelsen kan fuldføres.
Vi er en røgfri kommune, hvilket betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.
Vil du vide mere Har du spørgsmål, eller har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Marie Vestergaard på tlf.: 64 74 76 94.
Ansøgningsfristen er søndag den 21. september 2025, og vi afholder ansættelsessamtaler løbende og med de sidste den 26. september 2025.
Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.
Flyt til Vestfyn Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!