Social- og Sundhedsassistent i Team Kirsebærhaven, Rødby
Brænder du for at gøre en forskel for ældre mennesker? Er du passioneret omkring dit fag? Så er det måske dig vi søger!
Team Kirsebærhaven søger Social- og Sundhedsassistent 30 timer/uge, i primært dagvagt, men der kan forekomme aftenvagter.
Om os
Vi har til huse i Rødby og teamet dækker Plejecenteret Kirsebærhaven med 18 boliger, heraf 5 ægtepar boliger og har 1 borger tilbage i plejecenteret Blomsterparken.
Team Kirsebærhaven består af ca. 20 dygtige medarbejdere, som har været i faget i mange år og som glæder sig til at byde dig velkommen.
I Team Kirsebærhaven mødes vi hver morgen for at tilrettelægge dagen i samspil med hinanden. Vi vægter den innovative tilgang til opgaveløsning med stort fokus på patientsikkerhed i det daglige.
Du vil som vores nye kollega få en grundig introduktion til vores organisation som helhed. Der er altid fra kollegers side, gode råd og sparring i forhold til opgaveløsningen.
Vi spiller hinanden stærke på tværs af faggrupper, vi er favnende, omstillingsparate og meget glade for søde sager og yder gerne ekstra for at få et godt borgerforløb.
Opgaver i teamet kan bestå af
- Medicindispensering, kontrol af dosispakket medicin, forskellige former for medicinadministration, såsom insulin, injektioner, øjendråber osv.
- Sår behandling, stomipleje, anlæggelse og pleje af kateter, sondeernæring, nasalsonde og PEG-sonde.
- Kompressionsbehandling, iltbehandling, respirationsbehandling, psykisk pleje og støtte, undersøgelse og måling af værdier, elevarbejde, akut sygepleje, palliation, rehabiliterende indsatser og meget mere.
- Dokumentation i Nexus dokumentations system og tilknytning til Var Health Care.
- De fleste af vores Social- og sundhedshjælpere har kompetencekort og målet er at alle har kompetencekort.
Vi tilbyder
- Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
- Relevant oplæring og uddannelse.
- Faglig sparring og kollegialt sammenhold.
- En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads, hvor en positiv indstilling vægtes højt.
- Indflydelse på egen arbejdsdag og vagtplan.
- Godt humør og gode grin.
- Mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer.
- Faglig stolthed, udvikling og vidensdeling.
- En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
Vi forventer
- At du er uddannet social-og sundhedsassistent med gyldig autorisation.
- Er faglig velfunderet.
- Er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket.
- Evner at arbejde selvstændigt og tværfagligt.
- Er fortrolig og har flair for elektronisk journalføring.
- Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kolleger ud fra en anerkendende tilgang.
- Er mødestabil og fleksibel.
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
- Er nysgerrig og brænder for dit fag.
Løn og ansættelse
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Det skal forventes at der inden ansættelsen vil blive rekvireret straffeattest, på den person der tilbydes stillingen.
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemt seniordage.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2025, der indkaldes løbende til samtaler.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Else Hansen på telefon 23 23 97 90.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!