Social- og sundhedsassistent - Plejeboligerne Boruphøj, Køge
Vi søger en dygtig og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent til vores velfungerende team af aftenvagter på Plejeboligerne Boruphøj i Køge.
Vi bor i gode lokaler i Borup, der ligger i den vestlige del af Køge Kommune. Vi ligger tæt på offentlige transportmuligheder og motorvejsnettet, så du kan let komme til og fra arbejde.
Vi tilbyder dig
Vi arbejder med sammenhængende pleje med fokus på forebyggelse og rehabilitering hos vores beboere.
Hos os kan du:
- Bruge din faglighed i et stærkt tværfagligt samarbejde, og have et tæt samarbejde med pårørende.
- Udvikle dig både fagligt og personligt
- Få fleksible arbejdstider
- Få et grundigt introduktionsforløb, som tilrettelægges efter dit behov
Hvem er vi
På Boruphøj har vi 30 beboere, der bor i egen plejebolig. Boligerne er fordelt på to fløje med en dejlig gårdhave imellem. Alle boliger er lyse, har loftlifte, stort badeværelse og udgang til lille terrasse.
Vi er ca. 30 fastansatte medarbejdere med baggrunde som SSH, SSA og 1 sygeplejerske samt et hold af faste afløsere – og du vil få et tæt samarbejde med os alle. Derudover har vi tilknyttet specialister og terapeuter, og vi afholder borgerkonferencer en gang om måneden.
Vi er en stabil medarbejdergruppe som arbejder med vores beboere i fokus og vi arbejder på tværs af begge afdelinger.
Her er god oplæring, fokus på udvikling, højt til loftet, smil og gode kollegaer.
Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent (SSA).
Det er et stort plus, hvis du har minimum 2 års erfaring med assistentopgaver, men du kan også være en dygtig nyuddannet.
Derudover er vores rette kandidat:
- Fagligt reflekterende og vil arbejde rehabiliterende med vores beboere
- Omsorgsfuld og respektfuld i både skriftlig- og mundtlig kommunikation med beboere, pårørende og kolleger
- Loyal over for vores fælles beslutninger
- God til dokumentering. Vi dokumenterer i Nexus.
Ansøgning og vilkår
Stillingen er på fuldtid, hvoraf de 28 timer er i fast aftenvagt. Det vil være muligt at supplere op til fuldtid i andre vagtlag, men vi hører også gerne om dine ønsker.
Du vil indgå i en 3-2 ordning med weekendvagt i ulige uger.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfristen er søndag den 21. september 2025. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. november 2025.
Du vil få tjenestested på Plejeboligerne Boruphøj, Jernhøj 1, 4140 Borup.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Hald på mail valdezryanperry83carramydorthe.hald@adams.dkkoege.dkblack-riggs.dk eller tlf.: 29 13 10 68.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk