etjob.dk
Aarhus kommune Social- og sundhedsassistent

Social og Sundhedsassistent - Psykiatrisk Sengeafsnit S4

Om Sengeafsnit 4
Sengeafsnit 4 er et affektivt skærmet afsnit med plads til 24 patienter.

Vores speciale er patienter med affektive lidelser. Desuden har vi patienter med demens, skizoaffektive lidelse samt patienter der har komplekse somatiske sygdomme i tillæg til deres psykiatriske lidelse.

Vi søger en social og sundhedsassistent der har erfaring med demens-området og eller erfaring fra hjemmeplejen.

Vi er en positiv og åben personalegruppe, hvis alsidighed styrkes af, at vi er mange forskellige professioner: sygeplejersker, sosu-assistenter, psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, kreativ medarbejder samt peermedarbejdere.

Dagligdagen i arbejdet
Typisk er man kontaktperson for 3-5 patienter.  Vi arbejder miljøterapeutisk med kontaktpersons-funktion samt diverse kognetive redskaber som dagsskema og ugeplan.

Vi arbejder målrettet med brugen af Safe-ward modellen til hjælp til nedbringelse at brugen af tvang.

Vi søger en kollega som:

  • Er positiv, og god til at samarbejde om, at give patienterne den bedste behandling.
  • Har erfaring i arbejdet med demente og somatik.
  • Er interesseret i det psykiatriske arbejdsfelt, og har lyst til at udvikle sig i dette.
  • Kan tænke sig at arbejde med non-farmakologiske beroligende metoder, ud over at hjælpe patienten med den medicinske behandling.

Grundig introduktion og fast supervision
Som ny kollega sørger vi for at man får den rigtige introduktion. Introduktionsperioden vil være individuelt tilpasset den nye kollega.

Det første år man er ansat har man en mentor, mentoren vil en erfaren kollega af samme profession.

Introduktions-perioden vil hovedsagelig foregå i dagvagter.

Supervision afholdes fast en gang om ugen, her har man mulighed drøfte en patient-case med en uddannet supervisor, og på den baggrund blive klogere på en patient, og ikke mindst sig selv.

Godt arbejdsmiljø og gode kolleger
På S4 gør vi meget for at have et positivt, og godt arbejdsmiljø. Selv om vi til tider løber stærkt, så passer vi på hinanden, og tager tid til at lytte og tale med hinanden, både på faglig basis, men også under kaffepausen. Der holdes i personalegruppen flere sociale arrangementer.

Er du vores nye kollega ?
Synes du ovenstående lyder spændende, og noget for dig?
Så ser vi gerne en ansøgning fra dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentlig, og i blandede vagter. Vi arbejder 5 weekender på 12 uger. Løn er efter gældende overenskomst.
Stillingen er fra 1.10.25 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Rømer på 30520082 eller oversygeplejerske Ole Maarslet på 21622634

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, senest d.28.08.25.

Samtaler vil blive holdt løbende.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.