etjob.dk
Lejre kommune Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedsassistent til Bøgebakken Plejecenter

Faglig stolthed, leve- og bo miljø, samarbejde mellem vagtlag og relationsskabende til mennesker med demens - er det nøgleord der beskriver dig og dit arbejde? Har du lyst til et jobskifte - så hører vi gerne fra dig.

Om jobbet

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent, som ser sig selv trives i aftenvagt på 28-32 timer i en enhed med beboere ramt af forskellige demensdiagnoser. Vi har plads til 10 beboere i enheden, hvor du sammen med en kollega skaber de hjemlige men også professionelle rammer ud fra et personcentreret omsorgsperspektiv.

Vi har flere faggrupper ansat og har derfor et godt professionelt tværfagligt fællesskab, det kommer vores beboere til gode. Dialogen er vores omdrejningspunkt i hverdagen.

På Bøgebakken vil dit arbejdsområde rumme gode muligheder for afveksling. Du vil opleve, at alle dine kompetencer afhængig af din faglige profil kommer i spil, her arbejder vi både med det sundhedsfaglige og det socialpædagogiske arbejdsfelt. Udvikling og læring er en vigtig del af hverdagen og opgaverne løses i fællesskab.

Om dig

Faglige kvalifikationer:

• Faglige kompetencer svarende til din uddannelsesmæssige baggrund som social- og sundhedsassistent

• Har du viden, erfaring og interesse for almen somatik, gerontologi og demens er det et plus

• Kendskab til at arbejde med beboeren gennem en socialpædagogisk tilgang, så beboeren kan leve et værdigt liv i trygge omgivelser

• Kan indgå i en professionel relation med beboerne og deres pårørende, og skabe en oplevelse af nærvær

• Gode kommunikationsevner, så viden og erfaringer kan videre formidles til kollegaer

• Ønsker at prioritere det tværfaglige samarbejde, så tilgangen til vores beboere afhænger af deres behov og trivsel

• Rollemodel for elever og kollegaer, ved at styrke fællesskabet omkring opgaver

Personlige kvalifikationer:

• Overblik og relationsdannende som også udtrykkes gennem din faglighed både til beboere og pårørende og kollegaer

• Kan tænke kreativt og fleksibelt så den gode hverdag skabes for vores beboere

• Bringer godt humør til teamet og beboerne

• En positiv tilgang til livet og udfordringer generelt, samt har en anerkendende tilgang til beboere og kollegaer.

Kort sagt søger vi en kollega, som er engageret og faglig, der vil medvirke til, at Bøgebakken forbliver et godt sted at bo for vores beboere og tager et medansvar i at skabe en faglig og hyggelig arbejdsplads

Om os

Bøgebakken er et skønt nyere plejecenter, beliggende i naturskønne omgivelser i Allerslev, Lejre Kommune - tæt på Lejre Station (10 min gang).

10 min i bil fra Roskilde, 27 min i bil fra Holbæk, 20 min i bil fra Høje-Taastrup.

Plejecenteret består af syv mindre enheder, hvor der bor mellem 9-12 skønne beboere i hvert hus. To af de syv huse er skærmede enheder for beboere med en demenssygdom. Tre huse har 2-3 midlertidige pladser.

Centeret er bygget op om plejeprincipperne i Leve- og Bo konceptet, hvor beboernes hverdag er omdrejningspunktet med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Medarbejdergrupperne er bygget op i medstyrende teams og der arbejdes ud fra personcentreret omsorg med en rehabiliterende tilgang.
Personalet ser beboerne som ligeværdige og samarbejder med beboere og pårørende med omsorg, respekt og empati.

Vi er aldersmæssigt og erfaringsmæssigt en blandet personalegruppe af både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, centersygeplejersker, farmakonom og ernæringskonsulent, som alle ønsker at sikre vores beboere så hyggelig og indholdsrig hverdag som muligt. Vi har et nært tværfagligt samarbejde med fx. demenskoordinator, forflytningskoordinator og træningsterapeuter.
Herudover har vi et stort og meget aktivt netværk af frivillige, der ønsker at være med til at gøre Bøgebakken et godt sted at leve og bo for vores beboere.

Bøgebakken prioriterer synlig ledelse. Ledelse og medarbejdere prioriterer sammen det gode arbejdsmiljø og den gode tone. Herudover lægger vi vægt på at tilrettelægge de rette kompetencer til den rette opgave.

Løn og ansættelse

Vi indkalder løbende til samtale, og ansættelse vil afhænge af dine muligheder. Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer. Evt. ønske om flere timer kan aftales.

Rul 5/2 eller 2/5 med arbejdsdage mandag/tirsdag eller onsdag/torsdag samt weekendvagt hver 2. weekend med arbejde i lige eller ulige uge.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne i ”ny løn”.

Vi glæder os til, at høre fra dig - ring eller kom ud og besøg os - vi viser gerne vores skønne arbejdsplads frem.