Social- og sundhedsassistent til Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole
– med fokus på medicinhåndtering, tværprofessionel- og sektorielt samarbejde, samt Sundhedsloven
Brænder du for at gøre en forskel for unge med særlige behov?
På Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole søger vi en social- og sundhedsassistent eller pædagog med sundhedsfaglig profil til vores sundhedsteam. Her får du en central rolle i at sikre den sundhedsfaglige kvalitet i hverdagen og i samarbejdet omkring vores elever.
Dine opgaver
Som en del af sundhedsteamet vil du bl.a. have ansvar for:
- Medicindosering og -håndtering
- Koordination og kontakt med læger, tandlæger, psykiatri og sygehusafdelinger
- Samarbejde med kollegaer, forældre og pårørende
- Dokumentation og planlægning i Planner4you (kendskab hertil er en fordel)
- At sikre, at sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer
- Udfyldelse af protokoller, sundhedsfaglige manualer, de 12 sundhedsfaglige punkter og lign. skriftlige opgaver
Vi søger dig, der
- Er uddannet social- og sundhedsassistent, pædagog med sundhedsfaglig profil eller lign.
- Har erfaring med medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation
- Har kendskab til og forståelse for Sundhedsloven
- Arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for både detaljer og helhed
- Er imødekommende, ansvarsbevidst og trives i tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt job i et fagligt stærkt og omsorgsfuldt miljø
- Et tværfagligt samarbejde med engagerede kollegaer
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og udvikling
- Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
- Du skal være indstillet på et job med en fast ugentlig aftenvagt, mulige sovevagter og weekendarbejde ca. hver 3. weekend og til højtider, da vi på Tinnetgaard har et åbent 365 dage om året.
Tinnetgaard har eksisteret i mere end 25 år, og vi sætter en stor ære i at være et videncenter, uddannelsescenter og foregangssted med høj faglighed og gode resultater for mennesker og natur.
Tinnetgaard er beliggende ved Guden- og Skjernåens Udspring i Vejle Kommune, og er et erhvervsrettet uddannelsestilbud og bosted for unge med særlige behov mellem 16 – 30 år.
Vores pædagogiske tilgange er blandt andet den Neuropædagogiske tænkning, hvor elevens ressourcer er i centrum. Sanser, regulering og hjernens funktionsniveau er et opmærksomhedspunkt på hver enkelt elev. Vi arbejder ud fra KRAP, som handler om at se den enkelte elev. Der er fokus på elevernes ressourcer og udviklingspotentialer, og at vi som fagpersoner er anerkendende i vores omgang med eleverne. Vores grundværdi er, at alle har krav på at blive set, hørt og forstået og vi vægter elevernes selvbestemmelse højt. Vi går over broen til eleven.Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist mandag d. 27.10.25
Tiltrædelse snarest muligt.
Skriftlig ansøgning med referencer sendes til leder og sygeplejerske Anne Kaiser, Hammervej 28, 7173 Vonge eller pr. mail til annestevensonlaurenjoseph78@tinnetgaard.dkbarnes.dksmith.dksmith.dk. Der er ingen rundvisning uden forudgående aftale. For yderlig information kan Anne kontaktes på 3158-9838.
Læs om Tinnetgaard på www.tinnetgaard.dk eller på vores Facebook.