etjob.dk
Hjørring kommune Social- og sundhedsassistent

Social- og Sundhedsassistenter søges - Aage Holms Vej Botilbud

Vores dejlige bosted søger 4 fagligt dygtige, mødestabile og engagerede social- og sundhedsassistenter i 30 timers stillinger fordelt på dag- og aftenvagter med weekend-vagt hver anden weekend, samt søn- og helligdage. Vores bosted har døgnåbent, og vagterne er fordelt med dag- og aftenvagter året rundt.
Vi søger både til faste stillinger og til et enkelt barselsvikariat af 1 års varighed. Ansættelsestidspunktet er så hurtigt som muligt.

Vi er en stor arbejdsplads med mere end 150 medarbejdere. Vi arbejder tværfagligt mellem sygeplejersker, SSA’ere, SSH’ere, pædagoger og ergoterapeuter.
Vi har 46 borgere med forskellige behov, og opgaverne er både pædagogiske og sundhedsfaglige. Borgerne er fordelt på 8 huse, med en enkelt aflastningsplads. Borgere er fra 18 år til 77 år. Der er spændende udfordringer i hverdagene, og vi kan derfor garantere et afvekslende og meningsfyldt arbejde med mange faglige udfordringer.

Kompleksiteten af opgaverne er forskellige, og vi har brug for SSA’ere der har mod på at lære nyt, og som har erfaring i at navigere og prioritere i løsningen af sundhedsfaglige opgaver. Vi søger SSA’ere der vil være med til at løfte den sundhedsfaglige kvalitet i to specifikke huse. Derfor vil der være undervisning, vejledning og sparring med sygeplejerskerne og andre tværfaglige kolleger. Vi har to koordinerende sygeplejersker der løbende understøtter SSA’erne i deres arbejde.
Vi tilbyder et engageret arbejdsmiljø, hvor vi sammen arbejder for, at vores borgere har et dejligt hjem, at gæster og pårørende føler sig velkomne, og hvor vi favner alle borgere i et respektfuldt flerfagligt kollegialt fællesskab. Vi har et tæt værge- og pårørendesamarbejde, som et led i at forstå og sikre borgernes behov.

Vores relationsarbejde tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang, med fokus på det der virker, sådan at vores borgere, på trods af komplekse funktionsnedsættelser, oplever livskvalitet og føler sig taget om. Vi arbejder systemisk, hvor vi via samvær forsøger at forstå borgernes mønstre, i den kontekst borgeren er i nu og her. Vores kerneopgave er at sikre borgerne kvalitet i eget liv.  
Vi søger medarbejdere, der:

  • er fagligt dygtige og stabile personer, gerne med erfaringen indenfor mennesker med udviklingshæmning, psykiatri og demens
  • er erfaren med faglig dokumentation i CURA, hvilket vil være en fordel
  • er en god rollemodel, og er udviklings- og omstillingsparat, således at vi kan levere den bedste service til vores borgere indenfor den givne ramme
  • er klar til at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde, og er optaget af trivsel på arbejdspladsen
  • klar til at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde, og en person der er klar på at varetage personlig pleje, og alt indenfor ADL til fordel for borgernes bedste
  • er en person, der elsker et refleksivt fagligt miljø
  • er fysisk og psykisk frisk
  • har interesse i at være vejleder for studerende, og generelt har lyst til at koble sig i en lærende organisation
  • har kørekort

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Er du nysgerrig og vil høre nærmere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte assisterende afdelingsleder, sygeplejerske Karen Vind Andersen på tlf 21673857, eller  tilbudsleder Kirsten Larsen, tlf 23367133.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Ansøgningsfrist er den 12.oktober, og ansættelsessamtaler er den 21. oktober 2025

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.