Social- og sundhedshjælper, Aftenvagt - Syddjurs Kommune
Vi søger en Social- og sundhedshjælper til fast stilling som aftenvagt. Stillingen er på 30 timer om ugen, arbejde hver 2. weekend, og med start den 1. november 2025 eller efter aftale.
Kom og vær med!
Vi søger en social- og sundhedshjælper, som brænder for at gøre en forskel både kollegialt og for teamets tilknyttede borgere.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor åbenhed og dialog er i fokus.
- Et tværfagligt borgerteam, som sætter borgerens trivsel og pleje i højsæde.
- En gruppe kolleger og en leder, der glæder sig til at byde dig velkommen.
- Fokus på høj faglig kvalitet.
- En grundig og individuel aftalt introduktion.
Vi ønsker os af dig som kommende kollega:
- At du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde.
- At du er omstillingsparat og fleksibel.
- At du er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt.
- Arbejder målrettet med sundhedsfremme/forebyggelse.
- Har erfaring med IT og er frisk på at lære at bruge nye IT-løsninger og velfærdsteknologi.
- Vi sætter stor pris på at du er åben og nysgerrig – og er klar til at udfordre både dig selv og dine kolleger.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Annette Baagø på 24 22 39 89
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 23. september 2025
Samtaler vil blive afholdt d. 25 og 26 september
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort en nødvendighed for at søge hos os (bil stilles til rådighed i plejen).
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.