Social- og sundhedshjælper - Hjemmeplejen Favrskov Øst
Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger i hjemmeplejen? Er du uddannet social- og sundhedshjælper med mod på masser af faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig!
Vi søger en ny kollega i Hjemmeplejen Favrskov Øst med mødested i Hadsten. Vi søger social- og sundhedshjælpere, som brænder for at hjælpe og motivere vores ældre medborgere. Der er tale om faste stillinger på mellem 30-37 timer pr. uge. Weekender skal forventes. Hyppigheden af disse aftales og tilrettelægges efter, hvad der måtte ønskes, og hvad der efterspørges. Har du ønske om enkelte aften- eller nattevagter, ser vi også gerne på muligheden for dette.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Hos os er vi opdelt i tværgående teams, hvor sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker mødes hver morgen til faglig sparring i teams, hvor borgeren sættes i centrum. Vi betjener borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp i Hadsten og omegn.
Derudover har vi et stort fokus på at opretholde og udvikle vores gode arbejdsmiljø.
Dine nye kolleger fortæller om arbejdspladsen:
- Vi ser en udfordring i at arbejde i borgerens eget hjem.
- Vi lægger vægt på et godt samarbejde med borgeren.
- Vi indgår i teams med sosu-assistenter og sygeplejersker.
- Vi udvikler os hele tiden fagligt.
- Vi vægter tålmodighed og indlevelse i borgerens situation.
- Vi anvender kommunikation etisk og bevidst.
Om arbejdspladsen:
En vigtig målsætning er, at enhver borger skal have tillid til, at hjælpen er der, når der er brug for den. Vi arbejder på at støtte borgeren i at være herre i eget liv og tager derfor udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer med henblik på, at den enkelte borger kan leve sit liv - hele livet. Derfor er vi også i gang med at styrke den rehabiliterende tankegang i hele Hjemmeplejen og giver mulighed for tæt sparring med Favrskov Kommunes rehabiliteringsteam, hvor erfarne ergoterapeuter og sosu-assistenter dagligt arbejder med fokuseret rehabilitering.
Her er alle kolleger fælles om at skabe en god og dynamisk arbejdsplads, såvel sosu-hjælpere som sosu-assistenter og sygeplejersker.
Vores forventninger til dig som kollega:
- Du er professionel i din tilgang til borgeren.
- Du har fokus på faglighed og udvikling.
- Du kan indgå i tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker og terapeuter.
- Du har mod på udfordringer og vil gerne udvikle dig fagligt.
- Du bidrager positivt til det gode arbejdsfællesskab, hvor humor vægtes højt.
Vi anvender tablets til dokumentation i den elektroniske omsorgsjournal Cura.
Det er nødvendigt at du har kørekort til personbil, da vi både har cykelruter og bilruter (vi kører i kommunale biler).
Yderligere oplysninger om stillingen:
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Rikke Andersen på telefon 21 44 95 92 for at høre nærmere om stillingen. Se endvidere hjemmesiden www.favrskov.dk
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Mandag 1. november 2025
Samtaler:
Vi holder samtaler løbende, SÅ SKYND DIG!
Søg jobbet:
Du kan sende en skriftlig ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link ELLER tage kontakt direkte til Leder af Hjemmeplejen Rikke Andersen på telefon 21 44 95 92. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk