Social- og Sundhedshjælper i Hjemmepleje Syd-Vest, Lemvig Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for kommunens ældre borgere, samtidig med at du udvikler dine faglige kompetencer i et positivt arbejdsfællesskab.
Hjemmeplejeteamet Syd - Vest, søger to uddannede social- og sundhedshjælper. Vi kan tilbyde en spændende og afvekslende hverdag, hvor vi lægger vægt på et godt kollegaskab samt arbejdsmiljø.
I Hjemmeplejen brænder vi for at gøre en forskel for vores ældre borgere i kommunen. Vores kerneopgave er, at borgeren skal være i centrum, og vi arbejder med pleje, omsorg, rehabilitering og understøttelse af et meningsfuldt liv.
Vi er netop nu i færd med at implementere ”Faste teams”, hvor du i samspil med andre social- og sundhedshjælpere, -assistenter og sygeplejersker skal bidrage med din faglighed og dine kompetencer, så opgaveløsningen bliver til borgerens bedste.
Vores mål er, at borgerne oplever en større kontinuitet i, hvem der kommer i deres hjem, en bedre opgaveløsning tværfagligt, samt en øget trivsel i medarbejdergruppen.
Ydermere arbejder vi fast med rehabiliterende træning samt digital-hjemmetræning hos borgerne, så hvis du brænder for rehabilitering, er der en god mulighed for at udfolde dette hos os.
Du har gode muligheder for at udvikle din faglighed, da vi samarbejder med sygeplejen omkring uddelegeringer af sygeplejefaglige opgaver. Du får derfor mulighed for at tillære dig nye færdigheder. Dette sker i praksisnær oplæring.
Begge stillinger ønskes besat pr. 1. november 2025 med et timetal på 30 timer pr. uge eller efter aftale.
Stilling 1. mødested i Bøvlingbjerg, primært dagvagter samt hver 2. weekend.
Stilling 2. mødested i Harboøre, primært aftenvagter, men også mulighed for dagvagter hvis det ønskes samt hver 2. weekend.
Vi forventer af en kommende kollega, at du er uddannet social- og sundhedshjælper, at du brænder for din faglighed og er en holdspiller. I hjemmeplejen skal man kunne arbejde selvstændigt samtidig med, at man indgår i et positivt samarbejde med kolleger – både mono- og tværfagligt. Du skal kunne tage ansvar for dine borgere, samt være i stand til at strukturere og planlægge i en hverdag, der kan være travl.
Vi tror på, at man med godt humør og en vis portion humor når langt.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Lyder det som noget for dig, og/eller har du lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte daglig leder Trine Bødker Kristiansen tlf. nr. 2242 1399.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 38.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 14-09-2025.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.