etjob.dk
Halsnæs kommune Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælper - Plejecenter Løvdalen

Vi søger en ny kollega med uddannelse som social- og sundhedshjælper til en fast aftenvagtstilling 28-37 timer ugentligt 5-2 med weekendvagt hver anden weekend i ulige uger.

Vi er en afdeling på Løvdalen bestående af 2 mindre enheder, Violen/Snerlen som lige nu har en ledig stilling som social- og sundhedshjælper i aftenvagt. Afdelingen har 20 lejligheder, fordelt med 10 på hver enhed.

Som social- og sundhedshjælper hos os er det dig i samspil med teamet, som sikrer den trygge og meningsfulde hverdag for de mennesker, der bor her. Vi arbejder med personcentreret omsorg - både i plejen og blandt kollegaerne. Hos os vægter vi det gode samarbejde, og de gode relationer højt.

Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes:

  • Pleje og omsorg af centerets beboere.
  • Fokus på det gode og hyggelige måltid.
  • Fokus på at skabe hjemlige og hyggelige rammer.
  • Hygge, aktiviteter og fælles arrangementer.
  • Den aktiverende tilgang.
  • Delegerede komplekse opgaver.
  • Test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing.
  • Dokumentation.
  • Kontakt med beboernes familier og venner.

Vores forventninger til dig:

  • Du er engageret i det, du arbejder med og deltager i. Til gengæld bliver du en del af en gruppe af fagligt stærke og stolte medarbejdere.
  • Du tænker selvstædigt, er opsøgende og bruger din faglighed
  • Du ser mennesket før opgaven.
  • Du har kendskab til Nexus, men dog ikke et krav. Oplæring finder sted.

Vi er optaget af, at du får:

  • En grundig og individuel tilrettelagt introduktion.
  • Undervisning i Nexus, forflytning og personcentreret omsorg.
  • En hverdag, hvor vi har fokus på din faglige udvikling og trivsel.

Du bliver en del af en engageret, faglig stærk og humørfyldt kollegagruppe med faglig baggrund som Social- og sundhedshjælpere, Social- og sundhedsassistenter, Sygeplejersker, Husassistenter og Aktivitetsmedarbejdere, hvor du altid kan finde sparring, hjælp og støtte. Vi har endvidere vores egen huslæge tilknyttet.

På Violen/Snerlen har vi vores egen koordinator og områdeleder. Du vil hos os altid opleve at blive lyttet til og opleve, at vi står til rådighed

Vi ligger smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød, Frederikssund og Helsinge.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem vi er og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tina Stokholm på 40492297 eller koordinator Sanne Skov på 23835290

Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.

Stillingen ønskes besat fra den 1. november eller 1. december.

Ansøgningsfrist den 6. oktober.

Ansættelsessamtalerne afholdes løbende

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan se mere om "Livet på Løvdalen" på vores Facebookside.

Om Halsnæs Kommune

Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.