Social- og sundhedshjælper til Benediktehjemmet, Fredensborg
Social- og sundhedshjælper søges til Benediktehjemmet
Vi mangler lige netop dig som er uddannet SSH - og tilbyder en spændende dagvagt-stilling på Benediktehjemmet i Fredensborg by.
Har du lyst til at blive en del af et velfungerende team og er faglig dygtig, så er du måske vores nye kollega. Vores højeste prioritet er at skabe trygt miljø, hvor vores dedikerede medarbejdere aktivt kan bidrage til beboernes trivsel og værdighed.
Benediktehjemmet/Asmundshøj har ialt 56 boliger fordelt på to etager med 24 beboere på hver etage, samt en skærmet enhed med plads til 8 beboere, som ligger på en anden matrikel ikke langt fra hovedhuset. Vi arbejder som et fælles team i hele huset, for at sikre at alle beboere får den hjælp, de har brug for i hverdagen.
Ved Benediktehjemmet er der gode p-forhold og tæt til offentlig transport.
Vi tilbyder:
- Et trygt introduktionsprogram og mentorordning,
- En glad og positiv arbejdsplads med gode kolleger og høj trivsel,
- En arbejdsplads med fokus på demensomsorg og personcentreret pleje,
- Sundhedsforsikring,
- En ledelse, der er nærværende og støttende i hverdagen,
Vi forventer:
- At du er uddannet som Social- og sundhedshjælper,
- At du er interesseret i eller har erfaring med demens,
- Er en god mødestabil kollega som bidrager til et godt arbejdsmiljø,
- At du tager dit faglige ansvar,
- At du kender dine kompetencer og ikke er bange for at bede om hjælp,
- At bidrager positivt til den målrettede udvikling Benediktehjemmet er i gang med,
Fysiske Rammer:
Benediktehjemmet har mange beboere, der lider af demens. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og måske kendskab til demens. Du kommer til at arbejde tæt sammen med social -og sundhedsassistenter og sygeplejersker i hverdagen.
Ansættelsesvilkår:
Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper til stilling på 35-37 timer ugentligt. Vagterne vil fortrinsvis være i dagvagt, og du skal arbejde hver 2. weekend. Stillingerne er til besættelse fra den 01.10.2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi holder løbende samtaler. Så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning. Jo hurtigere jo bedre.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller se Benediktehjemmet, er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak:
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Bartholdy Norrby mobil 41906431 eller afdelingsleder Louise Birkebæk mobil 41906425, hvis du har spørgsmål til stillingerne.
Vi glæder os meget til at høre netop fra dig!