etjob.dk
Rødovre kommune Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælper til Engskrænten Plejehjem

Om jobbet
Plejehjemmet Engskrænten søger en social- og sundhedshjælper til aftenholdet.
Stillingen er på 17,5 timer ugentligt, fordelt i tidsrummet kl. 16.00–21.00 med følgende vagtplan:

  • Mandag og tirsdag
  • Fredag, lørdag og søndag

Er du passioneret omkring omsorg og tryghed, og brænder du for arbejdet med demensramte borgere? Så er du måske vores nye kollega på Engskrænten, der er Rødovres ældste plejehjem.

Hos os er borgerens tryghed omdrejningspunktet for alt, vi gør. Vi arbejder målrettet med borgere, der er ramt af demens, og lægger stor vægt på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Du bliver en del af en lille afdeling med 12 boliger. Her er et fast personale på 18 engagerede medarbejdere, fordelt på social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Sammen arbejder vi for at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for beboerne med udgangspunkt i deres individuelle behov.

Din profil
Vi søger dig, der

  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • har en rehabiliterende og forebyggende tilgang
  • har viden om og interesse for demensområdet
  • er engageret i at udvikle din faglighed og bidrage til kvaliteten i plejen
  • har gode samarbejdsevner og trives i et miljø, hvor der er plads til grin
  • kendskab til Cura er en fordel, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en

  • arbejdsplads i naturskønne omgivelser tæt på Damhussøen
  • arbejdsdag i røgfrit miljø
  • hverdag med faglig udvikling og kollegial støtte

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Startdato: 1. september 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Daniela Montaño på tlf. 36 37 95 07.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 21. august 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.

*Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.*