etjob.dk
Roskilde kommune Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælper til Trekroner Plejecenter

Vi er en afdeling hvor vi er stolte af vores fag. Vi arbejder ud fra tankegangen kontakt før opgave, og har fokus på brugen af den personcentrede omsorg. Så hvis du er klar til at blive en del af et fagligt stærkt fælleskab hvor personcentreret omsorg er i højsædet - så søg stillingen her hos os på 2. sal.

Vi er stolte af:

  • Vores fokus, som først og fremmest er på beboernes livskvalitet.
  • Vores gode samarbejde med pårørende og vores evne til anerkendende kommunikation.
  • Som kollegaer står vi sammen, vi tager udgangspunkt i vores faglighed og har fokus på at spille hinanden dygtigere.

Det er vigtig for os, at du er:

  • Uddannet social-og sundhedshjælper der er stærk i relations dannelse
  • Klar til sammen med os at øve dig i brugen af personcentreret omsorg
  • God til at arbejde tværfagligt og handle på dine observationer
  • Kan møde beboerne der, hvor de er, med nærvær og empati
  • Har lyst til at lære nyt og lære fra dig
  • Ansvarlig, faglig og bidrager til det gode arbejdsmiljø

På Trekroner Plejecenter vil du møde en engageret medarbejdergruppe der er tværfagligt sammensat med SSH, SSA, terapeuter, ufaglærte talenter og sygeplejersker – der alle bidrager til at skabe livskvalitet for vores beboere. Plejecentret er også et stort uddannelsessted for både elever og studerene og dette arbejde vægtes højt i organisationen.

Vi kan tilbyde:

  • Grundig oplæring og tæt sparring Onboarding-forløb med afdelingsleder (samtale efter 1, 4 og 10 uger)
  • 28-35 timer/ugentligt + weekendvagt hver 2. eller 3. weekend samt mulighed for 4-2, hvis det ønskes.
  • En afdeling hvor der bor 30 beboere med forskellige behov
  • Praktikvejlederuddannelsen
  • Kompetenceudvikling for at styrke fagligheden ved brug af MySkills

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 15. september 2025, kl. 12:00.

Fast stilling til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller 1. november 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og vi kalder løbende ind til samtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår tager afsæt i gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Langæble på mail jasonmcgeemetlanjack85@owens.dkmiller.dkroskilde.dk eller ringe på tlf. 3084 1463, hvis du vil høre mere om stillingen. Hvis du vil vide mere om plejecenteret, så kan du både se os på Facebook og eller tjekke vores hjemmeside http://www.plejecentertrekroner.roskilde.dk

I RoskildeKommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod. Roskilde Kommune har 90000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.