Socialfaglig Medarbejder - RED Family Shelter Krisecenter
RED åbner nyt krisecenter for familier med børn udsat for æresrelateret vold og kontrol
RED Family Shelter åbner til januar 2026
Vil du med på holdet så læs nedenstående stillingsopslag.
Socialfaglige medarbejdere søges til faste stillinger ved RED Centers nye krisecenter I Jylland
Bliver du motiveret af at gøre en forskel for mennesker, der har oplevet æresrelateret kontrol, trusler eller vold? Og søger du udfordringer, hvor tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet? Så vil denne stilling have din interesse. Vi skal bruge socialfagligt uddannet medarbejdere til faste stillinger til nyt krisecenter for voksne med børn.
Om stillingen
Vi søger flere socialfaglige medarbejdere op til 37 timer ugentligt med arbejdstid i dag- og aftentimer samt hver 3. weekend. Vagtplanen kører et fast rul på 12 uger. Vagterne vil være fordelt på morgen-, mellem- og aftenvagter.
Derudover søger vi en børnepædagog til en 30-37 timer stilling som arbejder hverdage i dagtimerne.
Dine primære opgaver vil være tværfagligt samarbejde om beboerne med fokus på helhedsorienteret indsats. Det indebærer bl.a. at yde akut krisehjælp og støtte i samt individuelle samtaler i løbet af beboernes ophold og bidrage til den daglige drift og trivsel i huset. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af socialrådgivere og socialfaglige medarbejdere, der sammen støtter beboerne i at skabe struktur, tryghed og retning i en ofte kaotisk livssituation.
Vi forventer, at du:
· Har en socialfaglig uddannelse (f.eks. pædagog, socialrådgiver eller lignende)
· Har erfaring med voldsudsatte voksne og evt. børn - og gerne viden om æresrelaterede problematikker
· Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde og bringer struktur og overblik i opgaveløsningen
· Er empatisk, motiverende og god til at skabe relationer
· Har forståelse for interkulturelle udfordringer og gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
· Er fleksibel og klar til både praktiske og pædagogiske opgaver i huset
· Har en god kollegial forståelse, er en holdspiller og bidrager til at fællesskabet fungerer.
· Det er en fordel hvis du er en person der har et lyst sind og et godt humør og sætter pris på en uformel omgangstone.
· Evt. erfaring i arbejdet med familier og børn på krisecenter
· Evt. en terapeutisk overbygning som er anvendelig i arbejde med såvel børn som voksne.
Vi tilbyder:
· Individuelt introduktionsforløb til RED Center og arbejdet med æresrelaterede konflikter
· Fast supervision og fokus på faglig udvikling
· Løbende intern vidensdeling og mulighed for opkvalificering
· En arbejdsplads med uformel tone, fællesskab og fokus på beboernes trivsel
· Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en konkret forskel
· Da vi er ny opstartet vil du være med til at få indflydelse på hvordan dagligdagen skal fungere på stedet
Om det nye krisecenter og organisationen RED Center:
Det nye krisecenter tilbyder plads efter SL §109 til voksne udsat for æresmotiveret vold og kontrol - med eller uden børn. Der er plads til 10 voksne og gennemsnitligt ca. 20 børn.
Udover det nye krisecenter består RED Center af to Safehouses (et i Jylland og et på Sjælland) for unge i æresrelaterede konflikter, et krisecenter og et specialiseret krisecenter for LGBT+ personer med minoritetsbaggrund (RED+) samt en landsdækkende rådgivningsenhed (RED Rådgivning). I alt er vi omkring 75 ansatte i organisationen.
Hos os hjælper man hinanden og træder til, hvor der er behov – på tværs af afdelinger og fagligheder. Du bliver en del af et nyt krisecenter med stort engagement i at støtte kvinder og mænd udsat for æresrelateret vold og kontrol – og deres børn – i at skabe et liv uden vold.
Vi hører til på en hemmelig adresse ca. 35 km fra Aarhus C. Det er en fordel at have egen bil.
RED Safehouse tager særligt hensyn til det behov for sikkerhed, som nogle i målgruppen har brug for.
Hvordan ansøger du?
Er du interesseret, så send en ansøgning som beskriver, hvorfor du gerne vil arbejde indenfor det æresrelaterede felt og hvad du kan bidrage med.
Vær opmærksom på at skrive i emnefeltet, hvilken konkret stilling du søger.
Til din ansøgning skal du vedlægge udførlig CV og eksamensbevis
Søg evt. viden på vores hjemmeside og i vores årsrapport.
Generelt
Løn- og ansættelsesvilkår følger kommunal overenskomst.
Vi ønsker tiltrædelse 1. december 2025
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til afdelingsleder Brit Salskov på tlf. 61936327
Ansøgningsfristen er mandag den 8. september kl. 8.00
Indkaldelse til samtale i uge 38
Samtaler afholdes i uge 40
Læs mere om RED Center mod æresrelaterede konflikter og RED Safehouse på www.red-center.dk