etjob.dk
Holbæk kommune Socialpædagog

Socialfaglig Medarbejder Vikariat - Markedspladsen, Holbæk Kommune

Vil du være med til at støtte mennesker med psykiske udfordringer i at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv?
Markedspladsen i Holbæk Kommune søger en fagligt stærk og engageret medarbejder til et ½ års vikariat i vores socialpsykiatriske opgangsfællesskab.

Om os

Markedspladsen er et botilbud efter Servicelovens § 85, hvor vi tilbyder socialpædagogisk støtte til voksne borgere med psykiske vanskeligheder. Vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende, med fokus på at borgerne får mulighed for at udvikle deres ressourcer, øge selvstændigheden og skabe en hverdag med livskvalitet.

Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, faglig refleksion og humor går hånd i hånd med en høj grad af ansvar og selvstændighed i opgaveløsningen.

Dine opgaver

At støtte beboerne i at mestre hverdagen – fx økonomi, sundhed, struktur og sociale relationer.

At arbejde målrettet med handleplaner/indsatsmål og dokumentation i tæt samarbejde med borgerne.

At skabe trygge rammer, hvor beboerne kan udvikle sig i eget tempo og på egne præmisser.

At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde både internt og med eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger en kollega der

Har en relevant uddannelse.

Har erfaring med og/eller interesse for socialpsykiatri.

Kan arbejde recovery-orienteret og rehabiliterende med respekt for borgerens ønsker og mål.

Kan bevare ro, overblik og empati – også i pressede situationer.

Er struktureret, tydelig i din kommunikation og god til at samarbejde.

Bidrager positivt til fællesskabet – både fagligt og socialt.

Vi tilbyder

Et spændende vikariat på 6 måneder med mulighed for at gøre en forskel for mennesker med psykiske udfordringer.

En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, supervision og kollegial sparring.

Mulighed for at være med til at præge den faglige retning i et engageret team.

Et miljø præget af åbenhed og respekt.

Praktiske oplysninger

arbejdssted er Markedspladsen 6, 4300 Holbæk.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Arbejdstiden er skiftende dag/aften samt hver 3. weekend efter vagtplan.

Ansættelse snarest eller 1. december 2025 og 6 måneder frem.

ansættelsessamtaler finder sted i uge 43/44.

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2025.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.