Socialfaglige børne- og ungerådgivere til din sociale indgang, nørrebro-bispebjerg

logo for Københavns Kommune

Vi ansætter børne- og ungerådgivere, der vil være med til at skabe en positiv forandring for udsatte børn og unge. Hvis du er motiveret for at skabe løsninger i et tæt samarbejde med familierne, deres netværk og alle de gode tilbud, der findes i vores lokalområde, så er du måske en af vores nye børne- og ungerådgivere.

Hvad er opgaven?
Som børne- og ungerådgiver kommer du til at hjælpe familierne med at få den rette støtte – hvad end det er i civilsamfundet, i de tidligt forebyggende tilbud eller via indsatser efter Barnets Lov. Du vil indgå i et team, hvor den primære opgave er at vurdere støttebehovet samt koordinere indsatsen i forhold til børn, unge og deres familier. Endvidere er opgaven at følge op på indsatsen sammen med familierne og relevante samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller lignende
  • har særlig fokus på inddragelse af barnet, den unge og familiens netværk samt civilsamfundet i opgaveløsningen
  • medvirker til øget tværfaglighed og samarbejde både internt og eksternt
  • medvirker til at udvikle en positiv og konstruktiv kultur på arbejdspladsen samt et sundt og sikkert arbejdsmiljø
  • kan planlægge og strukturere dit arbejde i et meget fleksibelt arbejdsmiljø
  • kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer og kan håndtere at planer må ændres, når dagen ender anderledes end forventet
  • kan planlægge og strukturere dit arbejde, så både lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes

Vi tilbyder

  • et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar
  • en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, hvilket vi forventer, du knytter an til
  • et arbejdsfællesskab, som bygger på sparring, indflydelse og udvikling
  • et grundigt oplæringsforløb
  • et arbejdsmiljø med høj grad af psykologisk tryghed
  • en arbejdsplads i en historisk bygning med bl.a. en lækker kantineordning, personaleforening, mulighed for motion i arbejdstiden etc.

Om Din Sociale Indgang Børn, Nørrebro-Bispebjerg
Vi er otte afdelinger, hvor de fem afdelinger er distrikter, som er geografisk lagt omkring to folkeskoler. Derudover har vi Styrket Modtagelse, som er enhedens ”indgang”, eget Familiehus og Kontaktperson og Forebyggelse. Som børne- og ungerådgiver bliver du tilknyttet distrikt Nørrefælled-Lundehus, hvor du vil arbejde tæt sammen med de øvrige børne- og ungerådgivere og daginstitutionssocialrådgiver, skolesocialrådgiver, skolefamiliekonsulent og fremskudt familiebehandler.

Vi arbejder med udgangspunkt i ICS (Integrated Children’s System) og ud fra en løsningsfokuseret tilgang. Vi samarbejder med skolerne, klubberne, institutionerne, helhedsplanerne, de frivillige organisationer, borgerens netværk og alle andre, som kan og vil være med til at skabe en forandring for udsatte børn og unge.

Vi er en tværfaglig og ambitiøs afdeling med høj faglighed, som er optaget af, hvordan vi gør hinanden dygtigere, og hvordan vi sammen skaber de bedste og mest holdbare forandringer for og med vores borgere. Vi har fokus på og prioriterer udvikling, trivsel og arbejdsfællesskaber.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2025 eller før. Ansættelse i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsesprocessen.

Din Sociale Indgang Børn, Nørrebro-Bispebjerg ligger på Kapelvej 47, 2200 København, i en historisk bygning, Sankt Joseph, tæt på Søerne, Metro og bus.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen eller vores arbejdsplads, så kan du kontakte afdelingsleder Stine Nielsen på 26 73 40 24 eller teamleder Martin Sherko på 24 62 33 45. Se også vores rekrutteringsvideo.

Ansøgningen skal være på ca. én side, og CV samt eksamenspapirer vedlægges.

Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest onsdag den 11. juni 2025