etjob.dk
København kommune Socialpædagog

Socialpædagog til Miteq - Botilbud for Grønlandske Kvinder

Vi søger en erfaren socialpædagog på 20 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november 2025.

Hvad er Miteq?

Miteq er et § 107-botilbud for grønlandske kvinder med fem pladser, beliggende på Kofoeds Skole på Amager. Kofoeds Skole er et tilbud for mennesker, som gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv.

Målgruppen kæmper med komplekse sociale, psykiske samt traume- og misbrugsrelaterede udfordringer. Som medarbejder i Miteq bliver du kontaktperson for to beboere og er i tæt samarbejde med din daglige kollega og teamleder. Du vil også opleve samarbejde og kollegialt fællesskab med medarbejdere i mødestedet Naapiffik og i andre enheder på Kofoeds Skole.

Vi søger en omgængelig og mødestabil medarbejder, som formår at arbejde fleksibelt ud fra den pædagogiske tilgang i mødet med beboerne pga. mulige forskelle i humor, kultur og sprog.

Arbejdsopgaver

  • Relationsarbejde.
  • Samtaler, rådgivning og socialfaglig støtte til beboerne.
  • Motiverende og støttende indsat ift. beboernes ADL.
  • Opholdsplaner og statusrapporter.
  • Visitation og udslusning.
  • Eksternt samarbejde og bisidder efter behov.
  • Løbende evaluering og udvikling af den pædagogiske praksis og retning.

Erfaring

  • Du har erfaring med pædagogisk arbejde med mennesker i udsatte positioner, gerne fra botilbud.
  • Du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
  • Det er en fordel at have indsigt i inuit/grønlandsk kultur og sprog.

Vi tilbyder

  • Introduktionsforløb efter nærmere aftale.
  • En arbejdsplads, der vægter et sundt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring, fællesskab, low arousal, regelmæssig supervision og trivsel.
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde og arbejdstider.
  • En arbejdsplads med mulighed for at sætte eget præg på den pædagogiske praksis.
  • Mulighed for og støtte i faglig udvikling i gennem dit arbejdsliv.

Ansættelsesforhold mv.

  • Ansættelse med tiltrædelse fra 1. november 2025 (eller efter aftale).
  • Gennemsnit 20 timer ugentlig i dagtimerne. Fri aften og weekend med mindre andet er aftalt med teamleder i forbindelse med aktiviteter på Kofoeds Skole.

Ansættelsen sker som udgangspunkt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer på Det Statslige Område (OAO-S), samt Organisationsaftale for socialpædagogiske medarbejdere på Kofoeds Skole (SL).

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Buntzen Vejlemand (tlf. 41 73 30 34). Har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer (tlf. 41 73 32 69).

Læs mere på www.kofoedsskole.dk om Kofoeds Skole, Miteq, Naapiffik.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: onsdag den 17. september 2025.

Ansøgning

Din ansøgning med cv sendes via statens e-rekrutteringssystem – Tryk på ”søg stillingen”.