Socialpædagog til Tåstrup Have - Holbæk Kommune
På Tåstrup Have søger vi to kollegaer på fuld tid.
Hos os får du en unik mulighed for at blive en del af et team, der brænder for at støtte voksne borgere med handicap – i at mestre deres hverdag. Vi tror på at hverdagsglæde og selvstændighed går hånd i hånd, og vi har brug for dig, til at hjælpe os med at skabe netop dét!
Hvad kan du forvente af din hverdag hos os?
- Du indgår i et vagtrul med skiftende vagter, og ja, der vil være weekendvagter hver anden weekend.
- Du bliver en nøgleperson i den daglige støtte og vejledning. Vi taler om alt fra personlig pleje og økonomi til fritidsaktiviteter og sociale relationer. Det handler om at give den støtte, der skal til, for at vores beboere kan leve det liv, de ønsker.
- Vi arbejder med at styrke den enkeltes kompetencer, og du vil være med til at bygge broer mellem beboerens potentiale og den virkelighed, vi befinder os i.
- Du vil være kontaktperson for 3-4 beboere.
- Vi har 22 dejlige beboere fordelt i to huse – 11 i hvert. Du vil primært være tilknyttet ét hus, men da vi er et team, der hjælper hinanden, kan det også blive aktuelt at give en hånd i det andet hus.
- Boligerne er en del af Jf. Almenboliglovens §105, hvor beboerne bor i deres egen lejlighed og får Jf. Servicelovens §83 og §85.
- Du bliver kollega i et fantastisk team.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er uddannet Socialpædagog. - Også gerne hvis du er nyuddannet
- Du kan navigere i IT-systemer – gerne med kendskab til Nexus, men det er ikke et krav. Vi skal nok klæde dig på!
- Har du kendskab til KRAP-metoden? Super! Hvis ikke, frygt ej – vi tilbyder kursus, så du bliver klædt ordentligt på. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og åben for at lære.
- Du besidder et stort hjerte, en god portion tålmodighed og et fantastisk gåpåmod.
- Du er fuld af humor og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt.
Kom og vær vores nye kollega!
Ansøgningsfrist: den 5. september 2025.
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler den 22. september 2025.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.