Socialpædagogisk Medarbejder - Bostøtte Bargumsvej, Tønder Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for unge voksne med psykiske udfordringer? Har du lyst til at arbejde i et fagligt stærkt team, hvor recovery, medbestemmelse og samskabelse er i centrum? Er du klar til at bringe dine kompetencer i spil i en organisation, der er i konstant udvikling – og hvor du får mulighed for både faglig og personlig vækst? Så er det måske dig, vi leder efter hos Bostøtte Bargumsvej
Bostøtte Bargumsvej er et ungetilbud 18 - 40 år under §85 Voksen Socialområdet i Tønder Kommune. Vi yder socialpædagogisk støtte i eget hjem/botilbudslignende tilbud efter servicelovens §85. Vi yder støtte og dokumenterer ud fra den, fra myndighed, bestilte indsats. Målgruppen er borgere med autisme og skizofreni samt lav kognition med psykiatriske overbygninger. Vi arbejder anerkendende og ud fra en systemisk tankegang, med fokus på recovery-orienteret rehabilitering/mestring af eget liv, og ud fra at selv- og medbestemmelsen vægtes i arbejdet med borgeren, og at vi via fokus på kerneopgaven og samskabelse har borgeren i centrum for indsatsen.
Arbejdstiden ligger på nuværende tidspunkt mellem kl. . 7 - 22 på hverdage, kl. 8 - 22 i weekender og helligdage. Weekendvagt 4 weekender på 12 uger. Der kan forekomme 12 timers vagter samt enkelte alenevagter.
Stillingen er, efter gældende lovgivning, slået op som en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Ønsker du færre timer, kan dette aftales.
Vi tilbyder
- dygtige professionelle kolleger samt mulighed for (tvær)faglig sparring og personlig udvikling
- en ansvarlig og professionel personalegruppe med fokus på trivsel og høj faglighed
- en mangfoldig borgergruppe med psykiatriske diagnoser, udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed
- en organisation i konstant udvikling og forandring.
Vi forventer, at du
- har en faglig relevant uddannelse med udvikling for øje samt IT-kompetencer på brugerniveau
- har mod på målgruppen og gerne erfaring fra psykiatrien
- er fleksibel, omstillingsparat, selvstændig og tager ansvar for dig selv, borgerne og dine kolleger
- er robust, iagttagende, deltagende og kan reflektere over egen og andres virke
- er loyal overfor organisatoriske og politiske beslutninger
- kan arbejde ud fra Tønder kommunes Leveregler og vil være med på Tønderholdet.
Læs mere om Tønder Kommunes Leveregler og Tønderholdet.
Har du brug for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte
- teamleder Jette Anne-Grethe Jensen på tlf. 24 52 53 79 eller e-mail jagevanschristophermckeewilliam@lopez-martinez.dkbarrera.dktoender.dk
- tilbudsleder Ina Branderup på tlf. 61 19 14 51 eller e-mail inbrvpearsonjohn00@rogers-gibson.dkphillips.dktoender.dk
Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn og i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Vi holder løbende samtaler, og stillingsopslaget bliver taget ned , når vi har fundet den rette kandidat.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.