etjob.dk
Aarhus kommune Socialpædagog

Socialpsykiatrisk Medarbejder - Skejbyhave, Aarhus

Om jobbet:

Vi søger en kollega på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat af social- eller sundhedsfaglig uddannet.

Stillingen er med tiltrædelsen den 1. oktober 2025 (eller snarest mulig).

Arbejdstiden er skiftende mellem dag- og aftenarbejde i hverdagene samt hver 3. søndag. Skejbyhave har personaledækning i tidsrummet 8-20 de fleste hverdage samt søndage og helligdage.

Vi søger en ny kollega med interesse for og lyst til at arbejde med mennesker med psykosociale udfordringer, som har lyst til at være en del af et dynamisk hus med en recovery-orienteret tilgang og en kultur, der stræber efter at 
sætte et fagligt fokus på:

  • samarbejde og beboerinddragelse,
  • empowerment og potentiale for udvikling,
  • dialogisk praksis og refleksion,
  • relationsarbejde og inklusion,
  • fællesskabende aktiviteter.

Center for Botilbud består af 24 botilbud under Servicelovens § 107, § 108 og § 85. Den ledige stilling er, som udgangspunkt, placeret i Bofællesskabet Skejbyhave, Skejbyparken 150, 8200 Aarhus N.

Skejbyhave er et socialpsykiatrisk bofællesskab bestående af 20 selvstændige lejligheder, fordelt med 10 lejligheder på hver sin etage. Hver etage har køkken og fællesstue, tilhørende en stor hyggelig fælleshave.

Der gives støtte efter Servicelovens § 85, både på individniveau og i fællesskabet.

Støtteindsatsen bygger på en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang og praksis, hvor kerneopgaven er at understøtte borgerens personlige recovery. Med fokus på den enkelte borgers håb og drømme for tilværelsen og med fagligt fokus på og respekt for dennes ressourcer og potentialer.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sundheds- og socialfagligt uddannede medarbejdere, hvor en del af dine kommende kolleger er efteruddannede i blandt andet Åben Dialog, Low Arousal 2, stemmehører, Narrative Traume uddannelse m.m.

Der er tæt samarbejde med 3 andre bofællesskaber under samme ledelse, Vejlbygade, Søndervangen og Grøfthøj, blandt andet med fælles temadage, fællesmøder, faglige grupper på tværs m.m. 

Din profil:

Vi forventer, at du:

  • Er et åbent, positivt og nysgerrigt menneske og fagperson, der møder den enkelte borger og kollega med oprigtig interesse og respekt.
  • Kan facilitere og indgå i forskellige fællesskaber med beboere, som f.eks. fællesspisning, fællesmøder og sociale arrangementer.
  • Er en rummelig, tolerant kollega med gode relationskompetencer, der kan se mening og styrke i et tværfagligt samarbejde, med plads til såvel personlige som faglige forskelligheder.
  • Kan reflektere og evner selvreflektion.
  • Har interesse og lyst til at videreuddanne dig inden for området.
  • På Skejbyhave arbejder vi også med det sundhedsfaglige perspektiv, da beboerne kan være udfordret med forskellige livsstilssygdomme og derfor kræver en forebyggende indsats.
  • Der er et ønske (intet krav) om at få mere viden om brug af (velfærds)teknologi, samt et ønske om musik, rytme og bevægelse kan få større indflydelse i hverdagen.
  • Da vi har praktikanter og elever, er der også en forventning om at kunne være vejleder, hvis der er behov for det.

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:

  • En stilling som medarbejder i et veletableret bofællesskab med en mangeårig historie.
  • At du bliver en del af en dygtig og tværfaglig medarbejdergruppe med fokus på muligheder frem for begræsninger.
  • Spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver.
  • Rig mulighed for at præge dit arbejdsliv.
  • Stor frihed til, i samarbejde med borgerne, at arbejde recovery-orienteret, således at borgeren kommer hen imod mere livskvalitet, stændighed og indflydelse på eget liv.
  • Supervision ca. hver 6. uge.
  • God introduktion og med mentorordning.

Kan du se dig selv i ovenstående og har du energi og lyst til at arbejde i åbne fællesskaber med både kolleger og borgere - så er du måske vores kommende kollega.

Vi holder "åbent hus" mandag den 11. august 2025 mellem kl. 15-16, hvor du er velkommen til at komme forbi. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Skejbyhave på telefon 86 78 60 70, leder Karin Funch på telefon 41 86 43 43 eller faglig koordinator Jane Bæk Due på telefon 23 84 47 81.  

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi.
Ansøgningsfrist:  17-08-2025
Samtaler forventes afholdt mandag den 25. august 2025. Der deltager både medarbejdere og beboere til samtalen. 

Om os

Center for Botilbud består af 20 socialpsykiatriske botilbud og bofællesskaber under servicelovens §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Der er derfor også en forventning om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

17-08-2025