Socialrådgiver til Unge- og Psykiatriteam i Svendborg Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udfordringer inden for både handicap og psykiatri, hvor vi sætter borgeren ved roret?
Vil du være en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi får faglighed og økonomisk styring til at spille sammen i hverdagen?
Så søger vi netop nu en socialrådgiver eller socialformidler til vores Unge- og Psykiatriteam.
Om jobbet
Arbejdsområdet som myndighedssagsbehandler vil dække bl.a. råd og vejledning i overgangssager fra ung til voksen og vores Åben Rådgivning, visitation til tilbud efter serviceloven og opfølgning derpå. Vi arbejder primært med servicelovens voksenparagraffer, særligt §§ 108/107, 103/104, og §85. Derudover deltager vi som repræsentanter for socialområdet i rehabiliteringsteammøder på jobcenteret.
Vi anvender voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) og benytter fagsystemet Nexus.
Om dig
Vi ønsker en kollega, som:
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
- Har bred erfaring i at arbejde indenfor det specialiserede voksenområde, hvor vi møder mennesker med komplekse problemstillinger.
- Sikrer borgerinddragelse og tør at sætte borgeren ved roret.
- Kan varetage myndighedsarbejde selvstændigt, herunder udredning, faglig vurdering, afgørelse og opfølgning.
- Har erfaring med voksenudredningsmetoden (VUM 2.0).
- Gerne har kendskab til overgangsarbejdet fra ung til voksen.
- Har en stærk faglighed med gennemslagskraft.
- Erfaring med at opstille tydelige mål for indsatserne i samarbejde med borgerne.
- Evner at opbygge stærke samarbejdsrelationer til borgere, interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Er vant til at inddrage økonomi som et element i dine valg af indsatser for borgerne.
Vi forventer, at:
- Du er en ansvarsbevidst og serviceorienteret person, der kan samarbejde på alle niveauer.
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med en bred kontakt til borgere, kolleger og samarbejdspartner i en travl hverdag.
- Du har gode relationelle og kommunikative evner.
- Du er en teamplayer med et positivt sind.
Om os
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kolleger, der tager et stort ansvar både for det faglige og det sociale, og som sætter pris på godt humør og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer. Vores målgruppe er fysisk- og psykisk funktionsnedsatte samt social udsatte borgere.
Afdelingen består af i alt 30 ansatte, hvor vi er inddelt i flere teams. Unge- og Psykiatriteamet består af 8 ansatte.
Unge- og Psykiatriteamet er i hverdagen lokaliseret hhv. på Svinget 14 og i Ungekontakten på A.P. Møllersvej, hvor vi indgår i et tæt KUI-samarbejde med Jobcenter, Familieafdeling og UU-vejledningen.
Vi er et team, der hjælpes ad omkring opgaveløsningen, hvor du har din egen faste sagsstamme og en buddy, som vil være den, der tager imod dig, og sætter dig godt ind i arbejdspladsens kultur, mindset og hverdag.
Vi bruger ugentlige teammøder til at reflektere sammen og hele tiden videreudvikle på egen praksis og faglighed, hvor borgeren og en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang er i centrum.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne er på fuld tid og til besættelse fra 1. november 2025.
Ansættelsesstedet er hhv. Svinget 14 eller A.P. Møllersvej 37 i Svendborg.
For stillinger i direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi skal have din ansøgning, så vi har den senest den 17. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 24. september 2025.
Yderligere oplysninger
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.